Købmandsfond ansætter uddelingschef

Reitan 4. dec 2019 -
This describes the image
Marie Scott KFI uddelingschef Foto: KFI

KFI Erhvervsdrivende Fond har ansat Marie Scott Poulsen som uddelingschef.

Stillingen er nyoprettet og ifølge fonden en understregning af, at KFI betragter uddelingerne som et vigtigt indsatsområde.

KFI´s adm. direktør, Terje List, ser frem til det øgede fokus på struktur og synlighed i KFI´s uddelinger:

- Vi er meget glade for at have fået Marie med på holdet, og jeg er sikker på at hendes kompetencer sætter os i stand til at udleve vores strategi. Hun skal på ledelsens og bestyrelsens mandat og sammen med øvrige stærke kræfter i KFI identificere spændende og relevante projekter, der kan løfte købmændene. Og så skal hun selvfølgelig evaluere og sikre effekten af de projekter, vi sætter i søen.

Siden 2014 har KFI kanaliseret 450 millioner kr. ind i den frie købmandssektor via uddelinger.

Pengene er uddelt til de enkelte købmænd til blandt andet ombygning og modernisering af butikker, men også til uddannelse og efteruddannelse af købmænd, samt til projekter, der gavner de frie købmænd bredt: Eksempelvis IT og fælles dankort-løsninger, hjertestartere og egenkontrol-systemet Riskminder.

Om Marie Scott Poulsen:

- født i 1971

- cand.mag. fra Københavns Universitet i 1999

2003 - 2006: kommunikationschef hos Håndværksrådet

Senere en tilsvarende stilling hos FDB, inden 10 år med chefstillinger i Københavns Kommune, Sampension og C40 Cities Climate Leadership Group i London.

2017 - 2019: Københavns Lufthavne A/S, først som senior kommunikationsrådgiver og siden Head of Community Communication & Corporate Brand.

Læs også: Alle købmænd skal kende KFI's tilbud

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?