Købmændenes pengetank skifter stil - igen

Reitan 3. okt 2019 -
This describes the image
Ansvarshavende redaktør på Dansk Handelsblad Jesper Veber Knudsen Foto: Ulrik Samsøe Figen

Forandringens vinde har travlt for tiden. De skal blæse her og der og alle vegne. Også i dagligvarebranchen.

I den grad i dagligvarebranchen.

Nogle af de seneste store branchenyheder i september gjorde det lidt for fristende at benytte sig af den gamle forandrings-kliche.

Især direktørskiftet i købmændenes gamle fond KFI - som jeg næppe var alene om at blive overrasket over. Nu skal det blive spændende at følge, hvor meget forandring i fondens praksis vi kommer til at se, når den bundhæderlige, grundige og imødekommende Jesper Loiborg efter syv år bliver afløst på posten af 54-årige Terje List, der især er kendt som mangeårig topchef i Matas.

I Lists tid gik Matas fra at være en frivillig kæde over kapitalfondsejet til børsnoteret. Men det er vist ikke lige den slags planer, der ligger foran ham i den nye opgave for købmandssektoren i Danmark.

Missionen er til gengæld at få KFI skudt ud over rampen, og det ligger efter bestyrelsens opfattelse mere til en Terje List end til en profil som Jesper Loiborgs.

- Der er forskel på personligheder. Terje List er med sin fortid i blandt andet Matas og dagligvarehandlen markedsorienteret, mens Jesper har en mere økonomisk-finansiel tilgang. Terje er ekstrovert, og det har KFI brug for, hvor vi er nu. Han kommer til at skabe rammerne for, at KFI bliver mere proaktiv, siger bestyrelsesformand Bo Rygaard i denne udgave af Dansk Handelsblad.

Den afgående direktør Jesper Loiborg bliver i en sjælden grad klappet ud fra topjobbet i den fond, som han fik bragt ind på sikker grund i forhold til de myndigheder, der regulerer den slags, efter en regulær krise i sommeren 2012.

En erhvervsdrivende fond som KFI kan ikke bare agere efter forgodtbefindende, og den lektie lærte den daværende bestyrelse og adm. direktør på den hårde måde - og under stor dramatik.

Særdeles kapitalstærke KFI spiller en meget, meget vigtig rolle for udviklingen i købmandssektoren, især for kæderne i Dagrofa-systemet. Og for Dagrofa-koncernen selv, som KFI ejer 42 pct. af. Uden KFI var der nok ikke en fjerde stor spiller her i landet til at tage kampen op med Salling Group, Coop og vækstkometen Rema 1000. Den finansielle opbakning til landets købmænd indbringer KFI's topchef en helt naturlig placering blandt de 20 mest magtfulde i dansk dagligvarehandel på Dansk Handelsblads magtliste.

Historisk set er fondene, som med tiden blev samlet til det nuværende KFI Erhvervsdrivende Fond, jo i grunden etableret for leverandørernes penge - som den mangeårige og særdeles enerådende adm. direktør Marcus Choleva siden fik til at yngle.

Aktuelt har KFI haft størst indflydelse gennem sin involvering i en opgradering af butiksnettet i kæderne Meny, Spar og Min Købmand. I de sidste to har KFI sammen med Dagrofa fået sat system i etablering af lokale ejerskaber af butikkerne. Fondens engagement har været livsnødvendigt for kæderne, men konkurrencen er stadig barsk. Med al den sympati, som man kan have for de borgerejede butiksprojekter, er ejerskabet ikke i sig selv nok til at garantere, at tilstrækkeligt mange af de lokale også skifter indkøbsadfærd i det nødvendige omfang for at sikre driften i mange år frem. Og som helhed betragtet har flagskibskæden Meny kun flyttet sig i begrænset omfang siden en storstilet lancering i maj 2015.

KFI's bestyrelsesformand Bo Rygaard er selv blevet en tung profil i dansk erhvervsliv med flere andre formandsposter. Den mest synlige er i fodboldklubben FCK's ejer Parken, men han er også engageret i to andre fonde. Så når han nu specifikt nævner klima som et fokusområde for KFI - i samarbejde med andre fonde - har han fingeren på pulsen i forhold til, i hvilken retning fondene kommer til at bevæge sig.

Mandag 30. september var det "Fondenes Dag", og i et debatindlæg i Dagbladet Børsen under overskriften "Hvor er de danske fonde nu, når klimakrisen banker på?" efterlyser en partner i en analysevirksomhed, der arbejder for fonde, et større klimaengagement. Tilbage i midten af forrige århundrede var der nok ingen af fonds-stifterne, der havde set det komme. Men snart skal købmand også rime på klima.

Opdateret 10. nov 2020