Med ét slag har tanker om en storfusion mellem de to største virksomheder i købmændenes del af dansk dagligvarehandel fået tilført et skud substans.

Eller rettere: Der er prominent opbakning til ideen om et tæt samarbejde mellem rivalerne i Dagrofa-koncernen og Rema 1000 - som minimum.

John Wagner, mangeårig indflydelsesrig adm. direktør i De Samvirkende Købmænd, DSK, vover pelsen og går på pladsen lige over denne leder ind i de overvejelser, som tidligere på måneden blev luftet af adm. direktør Henning Bahr fra Retail Institute Scandinavia.

Wagners anbefaling er klar: Alt taler for mere samarbejde mellem Dagrofa og Rema. John Wagner indtager ganske vist ikke en position, hvor indflydelsen rækker til at træffe beslutninger af den karakter. Men han har glimrende adgang til at give gode råd til en række nøglepersoner, der kan.

På tegnebrættet må der være særdeles lokkende perspektiver i at skabe en tredje storaktør i markedet. Et samlet købmandsselskab vil nærme sig Coop Danmark størrelsesmæssigt og dermed blive bedre rustet til at tage kampen op mod Saling Group, Coop og de ressourcestærke internationale discountkæder Aldi og Lidl.

Men et er som bekendt teori - og praksis oftest noget helt andet. I Rema-lejren satser man meget på at forenkle og rendyrke alt, hvad der kan forenkles og rendyrkes. Og det vil unægtelig give en meget større kompleksitet, hvis man skulle fusionere med Dagrofa.

Men Rema har gjort det før - dog i en mindre skala - da man for 10 år siden overtog grossisten Edeka Danmarks virksomhed, og der fulgte nogle købmandskæder med oveni i hovedgevinsten, det store lager i Horsens.

Det kom dog ikke til at vare længe, før købmændene søgte over i Dagrofas kæder, der både var væsentligt større og stod stærkere i markedet.

Så på den måde blev Remas talent for at drive traditionelle købmandskæder aldrig rigtigt testet. Holder vi os til tankerne om en egentlig fusion mellem to så store aktører, kan der også forudses nogle restriktioner fra konkurrencemyndighedernes side.

Især i convenience-sektoren, hvor der ville opstå et monopol på vareforsyningen til kiosker, butikker på tankstationerne med flere. Som det er nu, kæmper Rema-ejede Reitan Distribution og Dagrofa Logistik fra dør til dør i det segment. Senest har Dagrofa vundet Q8 som kunde fra marts 2020 - og det har affødt en ”drille-annonce” i denne uges Dansk Handelsblad, hvor Reitan Distribution lover at holde døren åben for et comeback til Q8.

Samtidig kan man ikke undlade at bemærke, at 170 selvstændige benzinforhandlere organiseret i BFI til nytår skifter den modsatte vej - fra Dagrofa til Reitan.

Men konkurrencelovgivningen er til for at beskytte forbrugerne, ikke nødvendigvis butikker, der kun har ét sted at købe ind - så længe det ikke sætter sig spor i form af højere forbrugerpriser.

Når nu fusions-”ånden” er sluppet ud af flasken - og har fået medvind med DSK-direktørens anbefaling - vil vi naturligvis følge den til dørs hos de relevante parter.

Det vil overvejende sige i Norge. Det har ikke været muligt i denne udgave af Dansk Handelsblad, men følg med på vores website, dhblad.dk, i den kommende tid.

Remas ejer, Reitan-familien, var for mange år siden interesseret i at gå ind i et medejerskab af Dagrofa, men siden købet af Dagrofas nu forsvundne ærkerival, Edeka Danmark, forsvandt interessen.

Måske kan den genoplives - under de helt rigtige omstændigheder. Men der skal nok et godt tilbud til.

I Dagrofa er ejerskabet knap så enkelt. Remas rival hjemmefra, NorgesGruppen, er nok største aktionær, men har ikke majoritet. Købmandsfonden KFI har en næsten lige så stor ejerandel og vil formentlig være positivt indstillet, for én stor og stærk samarbejdspartner kan næppe gøre andet end gavne dens arbejde for at styrke de danske købmænd.

Dagrofa-købmændene ejer kun en begrænset del af koncernen, men de er absolut nødvendige at have med ombord, hvis et fusionsprojekt skal lykkes.

Indtil videre er det hele imidlertid kun tanker. Det bliver unægtelig spændende at følge, om det fører til mere end det.