Franchisemodellen fristede Løvbjerg-familien
Ideen om at åbne Rema 1000-butikker i Danmark blev ikke bare født ét sted.
Faktisk fik to virksomheder den samme ide, på samme tidspunkt, i begyndelsen af 90'erne: Den norske succes skulle indtage landet.
Den ene var selvfølgelig Reitan med ejer Odd Reitan i spidsen. Han havde opgivet håbet om at rykke ind i Østeuropa og så Danmark som en god mulighed.
Den anden var Løvbjerg-familien, repræsenteret ved Carsten Løvbjerg og ikke mindst sønnen, Erik Løvbjerg, der dengang havde advokatvirksomhed sideløbende med sin post i bestyrelsen for Brdr. Løvbjerg.
- Vi var i gang med at udarbejde en langsigtet strategi. En del af den var et mål om at ekspandere med Prisa, så kæden blev landsdækkende, fortæller Erik Løvbjerg.
Løvbjerg drev dengang både 18 Løvbjerg-supermarkeder og en af landets første discountkæder, Prisa, med 35 butikker.
- Hvis en ekspansion skulle give nogen mening, skulle kæden være anderledes end Netto og Fakta. Samtidig havde vi ikke kapital til at åbne så mange butikker, som var nødvendige for at være landsdækkende. Franchisemodellen var en oplagt mulighed. Den er også effektiv, fordi købmanden har en stor egeninteresse. Det er en god drivkraft, siger Erik Løvbjerg.
Om det var Løvbjerg eller Odd Reitan, der tog initiativet, husker han ikke.
- Men i begyndelsen af 1993 kom Odd Reitan på besøg hos os i Horsens. Senere var vi flere gange i Norge for at se butikkerne og for at diskutere os frem til en aftale, siger Erik Løvbjerg.
Læs mere i jubilæumsavisen for Rema 1000 på Dansk Handelsblads nye vidensportal
Værdibaseret ledelse
Prisa-butikkerne med deres gule og røde farver var indrettet som Netto og Fakta med relativt lave hylder fyldt med kasser med varer samt et lager med ekstra varer.
- Rema 1000 i Norge havde højere reoler, og øverst stod kasser med lagervarer. Det skabte et stort varepres i butikkerne, og medarbejderne skulle bare fylde op fra den øverste hylde. Men den største forskel var franchisemodellen og ledelsesmodellen med værdibaseret ledelse, siger Erik Løvbjerg.
Han lægger ikke skjul på, at det tog lidt tid for de danske virksomhedsejere at forstå ideen i Odd Reitans ledelsesstil.
- Værdibaseret ledelse var nyt for os. Men når man først har forstået, hvad det går ud på, er det slet ikke så kompliceret. Leder man med udgangspunkt i et værdisæt, behøver man ikke så mange regler, så mange fejlfindingssystemer, og man kan slippe en stor del af kontrollen, siger Erik Løvbjerg.
- Odd Reitan skulle selvfølgelig også lære os og det danske marked at kende. Vi gik indimellem til hinanden i vores diskussioner, men altid i respekt.
Åbner i Skive
Ved årsskiftet 1993/94 underskrev parterne en aftale, og Reitan overtog halvdelen af Brdr. Løvbjerg. Sidstnævnte indgik samtidig en masterfranchiseaftale med Reitan om Rema 1000-konceptet i Danmark.
De første butikker åbnede i 1994 i Skive.
- Købmændene stod ikke i kø for at være med, for ingen kendte franchisemodellen. Ekspansionen gik heller ikke så hurtigt, som vi meldte ud, den skulle. Men hvis ikke Kennedy engang havde meldt ud, at mennesket skulle lande på månen, var det måske aldrig sket, smiler Erik Løvbjerg.
De kommende Rema 1000-butikker åbnede i Prisa-butikker og i de mindste Løvbjerg-butikker.
- Jeg forsøgte at være med til alle åbninger, for det var altid festligt. Med tiden fi k vi vores eget, tre mand store Rema-orkester, bestående af Rema-medarbejdere. Åbningstilbud var der selvfølgelig også, men vi slog på de faste lave priser, fortæller Løvbjerg.
Skaber fællesskabsfølelse
En anden trio, Erik Løvbjerg lyttede til i sin tid som Rema-medejer, var, når han var til det årlige Rema-Rigsmøde. Her gik Odd Reitan på scenen og sang sammen med sønnerne Ole Robert og Magnus.
- Og de kan virkelig synge og samtidig skabe begejstring og en følelse af fællesskab. Rigsmøderne var en helt anden verden, end jeg var vant til. Odd Reitan skaber en vindermentalitet - ikke mindst med den stemning, der er, når man fejrer årets købmand. Alle kan unde købmanden, at han vinder - ingen er misundelig. Det virkede i første omgang meget udansk, fortæller Løvbjerg og udtrykker sin dybe respekt for Odd Reitan:
- Han er en af de dygtigste detaillister, jeg kender. Et gigantisk naturtalent inden for detail, og samtidig er han en tænker, en filosof.
Eget udviklingsselskab
Da Rema 1000 var rykket ind i de fleste af Prisa-kædens butikker, skulle kæden i gang med at finde nye beliggenheder.
- Vi hentede Jan Poulsen i Netto og etablerede et ejendomsudviklingsselskab med ham som leder. Simpelthen fordi han er dygtig. En af hjørnestenene for succes i en kæde er, at man har en meget høj kvalitet i sit valg af placeringer. Jeg husker, at vi har diskuteret en enkelt butik i forhold til, om den var placeret korrekt. Men jeg mener ikke, at vi har lukket nogen. Som jeg husker det, gav de alle overskud, selv om de selvfølgelig ikke gik lige godt alle sammen, siger Løvbjerg.
Solgte sin andel
Den sidste Rema 1000, Erik Løvbjerg var med til at åbne, var butik nummer 105 - i Skovlunde. Derefter solgte Løvbjerg sin andel.
- Vi fik et godt tilbud fra Reitan, og vi måtte erkende, at vi ikke havde kapital nok til at videreudvikle Rema. Vi havde også Løvbjerg-supermarkederne og var ikke stærke nok til at udvikle begge koncepter, siger Erik Løvbjerg.
Brdr. Løvbjerg havde i mellemtiden købt de 10 største supermarkeder ud af det fælles selskab og etableret Løvbjerg Supermarkeder. Det var der, familien ville lægge energien i fremtiden.
- Vores centrallager på Marsallé i Horsens røg med, da vi solgte vores andel af Rema 1000. Vi indgik derfor en grossistaftale med Dagrofa, fortæller Erik Løvbjerg.
Han er stolt over, at Løvbjerg var med til at etablere den succesrige kæde i Danmark.
- Vi var med i knap 10 år, til Rema nåede konfirmationsalderen i Danmark, og er på alle måder absolut tilfredse med det, vi fik ud af tiden med Rema 1000, siger Erik Løvbjerg.