Ekspert: Disse europæiske conveniencebutikker er værd at rejse efter
En ekspert i convenience har sammen med en detailhandelsekspert – begge fra det internationale analysebureau IGD – besøgt en række convenience-butikker rundt omkring i Europa.
Danske 7-Eleven
Blandt de seks koncepter, som ifølge eksperterne er et besøg værd, er danske 7-Eleven. 7-Eleven fremhæves blandt andet for sit fokus på sundere mad samt kundernes mulighed for at vælge fri-for-produkter. Eksperterne peger også på den økologiske fairtrade-kaffe, der er serveret i miljøvenlige kopper, som er 100 pct. plantebaserede.
Franprix and Franprix Noé, Paris:
Casino-ejede Franprix har længe været i front med sit premium convenience-koncept Mandarine, men de seneste butiksformater har løftet konceptet adskillige niveauer. Conveneniece-mad, kaffe og muligheden for at sidde og nyde maden i butikken er kernen i konceptet. Men udvalget er bredt og attraktivt, uanset om kunden vælger at spise på stedet, tage med ”på farten” eller at tage den med hjem til senere. På udvalgte lokationer har Franprix kombineret det økologiske Noé-koncept med Mandarine-konceptet.
Coop to go, Schweiz
Coop er en markant spiller på det schweiziske dagligvaremarked, når det kommer til fødevarer. Kæden har haft fokus på at opbygge et betydningsfuldt koncept inden for conveninece i et land, hvor effektivitet er nødvendigt på grund af høje lønomkostninger. Dette indebærer en høj grad af selvbetjening, hvilket er smukt udført. Senest suppleret af en række nye muligheder som pizza, bagværk og selvbetjent kaffe, der skaber stærk appel til folk på farten.
Fresh the Good Food Market, Dublin
Fresh the Good Food Market er blandt de bedste eksempler på en sammensmeltning mellem detail og convenience. En række af varme og kolde måltidsløsninger er suppleret af et tilsvarende udvalg af dagligvarer. Butikkerne har ikke mindst et spændende udvalg i kategorier som øl, vin og spiritus. Nogle gange er det faste sortiment suppleret af tilbud fra udvalgte partnere som The Off Beat Donut Company. Lokalt, friskhed og kvalitet er sammen med en flot iscenesættelse nøgleord i butikkerne.
AH to go
AHs “to go”-butikker kombinerer et stort udvalg med effektivitet for kunden på farten. Produktudvikling har længe haft en høj prioritet for den hollandske markedsleder Albert Heijn, der de senere år har haft fokus på sundhed og convenience-produkter. Det ses i høj grad i ”to go”-butikkerne, der tilbyder et stort og bredt udvalg af convenience. For dem, der søger inspiration til sund convenience til at tage med hjem, er Albert Heijn supermarkeder også et besøg værd.
Deli de Luca, Norge
Kæden adskiller sig fra andre kiosker på servicestationernes forpladser ved at sælge to go-food, som kunderne selv kan sammensætte fra disken. Deli de Luca har med et sortiment, der tager udgangspunkt i sandwich, panini’er og hotdogs, måltidet som sin kernekompetence. Kæden har dog udvidet sit udvalg med fl ere varme retter og appellerer til, at kunderne spiser på stedet. Det er oplagt i det land i Europa, hvor elbiler nyder den største popularitet.