Danske og norske forbrugere opfatter Remas-brand forskelligt

Reitan 19. jan 2018 -
This describes the image
Arkivfoto: Ulrik Samsøe Figen

Flere Rema 1000-butikker på Danmarks-kortet og forbrugernes øgede kendskab til kæden, er sikkert en væsentlig forklaring på, at Rema 1000 i 2017 for første gang opnår placeringen som Danmarks bedst omtalte brand i YouGov BrandIndex' måling af mere end 300 varemærker herhjemme.

I undersøgelsen harYouGov BrandIndex hver dag interviewet 200 personer, der er repræsentative for den generelle befolkning, og spurgt dem om de i de seneste to uger har hørt noget positivt/negativt til varemærket gennem reklamer, nyheder, andre forbrugere, venner og familie.

Og her opnår Rema 1000 altså førstepladsen med højeste omtale-score, foran MobilePay og Lego.

"Det er et imponerede felt, vi er med i, og vi takker ydmygt for opbakningen og de mange gode historier om Rema 1000, skriver Rema 1000 på deres Linkedin-side, der som Rema 1000' øvrige PR-indsats styres af det københavnske bureau Help PR.

På en delt 7. plads kommer Lidl i selskab med forsikringsselskabet Tryg og mastodonterne Samsung og Volkswagen.

”Vi er meget glade for og stolte over, at vi for andet år i træk er blandt de ti bedst omtalte brands i Danmark,” udtaler marketingchef for Lidl, Heidi Vittrup, i en pressemeddelelse.

Kraftig tilbagegang i Norge

Anderledes positiv mediemedvind har der været omkring Rema 1000 i hjemlandet Norge i 2017.

Her har Rema 1000 mødt stor kritik fra mange forbrugere ovenpå Remas såkaldte "bedsteven-strategi", hvor kæden har slanket antallet af velkendte mærkevarer i sortimentet og i stedet har indgået langsigtede aftaler med færre leverandører.

Derudover har Rema 1000 også støt på kritik, efter der blev opdaget flere sikkerhedsbrister i forbindelse med lanceringen af kædens app Æ.

Og de dårlige sager smitter også af på Rema 1000s omdømme i hjemlandet, hvor kæden ellers har for vane at være helt i top.

I år indtages denne placering dog af konkurrenten Kiwi i YouGovs brandmåling, mens Rema 1000 er røget helt ud af top 10 og også må se sig overhalet af konkurrenterne Coop Obs!, Meny, Extra og Spar på omdømme-listen i Norge.

Opdateret 10. nov 2020