Danske kæder vinder international pris for egne mærker

Reitan 17. jun 2019 -
This describes the image
Arkivfoto: Caroline Burchardt

Den internationale organisation for private label-segmentet Private Label Manufacturers Association har uddelt sin årlige "Salute to Excellence"-priser, og blandt de 36 prismodtagere tilfalder der Danmark fire priser.

Dagrofa vinder World Food-prisen med sin Grand Gout Butterchicken - en del af Menys forholdsvis nye serie med færdigretter patentglas, lige til at varme op og servere.

Rema 1000 vinder to priser i kategorien Hjem og Personlig pleje med produkterne Rema 1000 parfumefri shower gel og Rema 1000 parfumefri body lotion.

Ligeledes løber Flying Tiger med en pris i personlig pleje for sine makeup cleansing wipes.

Ikke bare kopiprodukter

PLMA's direktør, Brian Sharoff, ønsker i en pressemeddelelse vinderne tillykke og kommer samtidig med et skulderklap til private label-segmentet:

- I mange år har vi hørt klagen over, at private label bare er en kopi af mærkevarerne. Disse priser viser med al tydelighed, at private label nu leder detailhandlen og giver forbrugerne de produkter, de vil have.

På detaillistniveau vandt irske Musgrave Retail Partners flest priser, nemlig fem; mens Dunnes Stores, Aldi, Lidl og Spar hver fik fire.

Dommerpanelet bestod af 18 fødevarespecialister, som vurderede de nominerede produkter ud fra emballage, koncept, kvalitet, udseende og værdi for pengene. Fra Danmark deltog Karsten Nielsen, direktør i Food From Denmark.

Opdateret 10. nov 2020