Dagrofa vælger nyt mediebureau

Reitan 5. mar 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Redaktionen

Dagrofa har valgt mediepartner for sine eksisterende kæder. Det er BPN, som fremover skal stå for mediaindkøb og -rådgivning for alle kæder fra LetKøb over SuperBest til Kiwi.

- For første gang er vi gået ud til mediebureauerne med et samlet pitch for alle vores kæder. Det har vi gjort, fordi vi ønsker en mere koncentreret tilgang til vores mediepartner, og ikke mindst fordi vi gerne vil passe på købmændenes penge med en bedre, samlet aftale, siger Christian Higraff, marketing- og onlinedirektør i Købmandshuset.

BPN får også en rolle i lanceringen af det nye fødevaremarked, Meny.

- Meny bliver naturligvis en særlig vigtig opgave for BPN. De skal være med til at sikre, at vores nye brand og fødevaremarked kommer massivt og effektivt ud til forbrugerne på alle relevante medieflader, siger Christian Higraff.

Et andet bureau, Household, er valgt som designbureau, og som strategisk partner og kreativt bureau for Meny på reklame og kommunikation er en aftale med Wibroe, Duckert & Partners og datterselskabet RetailPeople blevet forlænget.

På foto: Det kommende Meny-supermarked på Langenæs i Aarhus.

Opdateret 10. nov 2020