Conveniencekæde putter frilandsgris i hotdogsen
7-Elevens 177 butikker sælger fra denne uge alene pølser, der er produceret af kød fra frilandsgrise.
Kødet kommer fra "Frilandsgris", der er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse og mærket med tre ud af tre hjerter i den offentlige mærkningsordning, Bedre Dyrevelfærd.
- Vi har som den eneste kæde i Danmark fået en unik mulighed for at byde på pølser, der udelukkende kommer fra Frilandsgris. Der er generelt stor efterspørgsel på økologi, bæredygtighed, dyrevelfærd og ikke mindst gode råvarer, så vi er stolte over at gå forrest og tage ansvar for den udvikling, hvor vi nu kan tilbyde en hotdog, der smager af den frihed, som grisene har haft glæde af, siger Morten Vedel, der er Commerciel Director i 7-Eleven.
Pølserne er produceret i samarbejde med Friland og Tulip.