Det er gået langt over forventning med at åbne borgerejede købmandsbutikker og dermed bremse butiksdøden i landsbyerne.

Det er den konklusion, Dagrofa kan drage efter godt tre år med butikker i mindre bysamfund, hvor borgerne har skudt penge i butikken.

I løbet af 2020 vil Dagrofa have gennemført udvidelser og moderniseringer af ca. 100 købmandsbutikker med borgerfinansiering – det er dobbelt så mange som forventet.

Med en kombination af lokale ildsjæle og Butiksdrejebogen, som er udgivet af Dagrofa i 2016 med støtte fra KFI Erhvervsdrivende Fond og De Samvirkende Købmænd, har man bremset den butiksdød, som har præget de mindre byer i en årrække.

Der er kommet nyt liv i landsbyer, hvor den sidste dagligvarebutik var lukningstruet. Den er renoveret eller der er bygget en ny butik.

Brian Videbæk, der er udviklingschef for Dagrofas Spar, Min Købmand og LetKøb, siger til Dansk Handelsblad, at man fra starten satsede på at skabe omkring 50 byggeprojekter med borgerinvolvering.

– I 2019 åbnede vi yderligere otte butikker. Lige nu er der 88 butikker. Som det ser ud nu, åbner vi 10-15 butikker i 2020. Hvis alt går vel, og coronakrisen ikke skubber noget, har vi ved slutningen af året 100 butikker med borgerinvolvering. Her taler vi om gennemførte projekter, siger han.

Svær finansiering

I dag omsætter borgerfinansierede butikker for over en mia. kr. samlet. De fleste ligger i Jylland og på Fyn, og hovedparten er med i kæden Min Købmand, mens et mindre antal er i kæderne Spar og LetKøb.

– Vi har altid været lokalt forankret. Desuden har borgerne også et andet forhold til deres købmand, som er mere end bare at købe dagligvarer. De vil have den butik, siger Brian Videbæk.

Der er dog også bump på vejen, når en købmand skal have moderniseret eller udviklet sin butik med de lokale borgeres hjælp.

– Den største er finansiering. Vi oplever ofte, at realkreditinstitutter nedskriver bygningen, så borgergruppen i virkeligheden kun kan låne 30 pct. i stedet for at låne 60 pct. af byggesummen. Men erfaringen viser, at vi finder de resterende penge. Vi får det altid til at lykkes, siger Videbæk.

Henning Bahr, adm. direktør for Retail Institute Scandinavia, er ikke overrasket over den positive udvikling.

– Det har i nogle år været en trend med lokal opbakning, fordi folk gerne vil handle lokalt. Det handler om bæredygtighed og den lokale forankring, som folk føler generelt. Borgerne har en øget opmærksomhed omkring deres bysamfund, som fortsat skal kunne trives, siger han.

Han peger dog på, at de lokale dagligvarebutikker generelt vil opleve et voksende pres fra ekspansionslystne discountkæder som Lidl og Rema 1000.