På Retail Institute Scandinavias traditionsrige julekonference – i Lyngby den 7. november – rejste instituttets mangeårige direktør, Henning Bahr, det frække spørgsmål, om fremtiden kan og vil byde på, hvad han kaldte for en ”gigantfusion” af Dagrofa (Meny, Spar, Min Købmand og Let- Køb) og Reitan (Rema 1000 og 7-Eleven) – altså stort set hele købmændenes verden, den såkaldte fri sektor.

”Såkaldte”, ja, fordi friheden er afmålt.

Få købmænd er uafhængige af kæde/grossist og/eller bank/finansieringsinstitut og i sidste ende; norske ejere.

På den anden side er den frihed, som købmændene – i både Dagrofa og Reitan – har i forhold til bestyrerne i Aldi, Lidl og Salling og uddelerne i Coop-butikkerne forklaringen på mange af de positive udviklingstræk i vores del af dansk dagligvarehandel.

Henning Bahrs frække spørgsmål rejser flere spørgsmål, end det besvarer. Og måske er spørgsmålet utidigt i den forstand, at det kan alene ejerne besvare - og vi andre kun have teoretiske og drømmeagtige betragtninger om.

MEN selvfølgelig spørger mange købmænd: Kan det tænkes, at vi alle i købmændenes verden opnår større konkurrencekraft i forhold til Salling, Coop, Lidl og Aldi, hvis vi forener indkøb? Kan det tænkes, at omkostningerne til lagre, logistik, IT m.m. på længere sigt vil falde per butik, hvis de kan fordeles på flere butikker og omsætningskroner?

Kan det tænkes, at det i en samlet fri sektor bliver lettere, som tilfældet har været for ICA-købmændene i Sverige, altid at have det rigtige koncept på givne beliggenheder?

Kan det tænkes, at samvirkende købmænd – ikke bare i DSK- sammenhæng – men også med en fælles ”bagbutik” og i samarbejdet med KFI Erhvervsdrivende Fond i det hele taget kommer til at stå stærkere; i forhold til konkurrenterne i organisationsverdenen (læs: Dansk Erhverv) og offentligheden?

Kan det tænkes… Ja, det kan tænkes, men må det tænkes? Og hvornår – og med hvilket perspektiv? Og hvem tør tænke højt, bortset fra Henning Bahr og denne klummes skribent?

Lad det være en drøm – et nytårsønske på linje med mange andre, som ikke er blevet opfyldt?

Jeg kom jo heller ikke med på Ryder Cup-holdet, selv om jeg brændende ønskede det. Men jeg har fået opfyldt andre, mere realistiske ønsker – engang imellem i fuldt mål og hurtigere, end jeg i mine vildeste drømme havde håb om.

Foreløbig er ”gigantfusionen” en kendsgerning i DSK-regi, hvor der i den grad samarbejdes til fælles bedste, og i forhold til KFI Erhvervsdrivende Fond, som i dag også har begge ”systemer” som kunder i butikken. Og udfordringerne for de – indtil videre – to ”systemer” i købmændenes verden er også fælles: Stigende udespisning og større e-handel, kæmpe investeringskrav på IT-området og af hensyn til klima og miljø, mangel på kvalificeret arbejdskraft og risikoen for en ny lavkonjunktur.

ALT taler for samarbejde – og måske mere end det! Men alene ejerne kan træffe de nødvendige beslutninger, og det bør nødvendigvis ske på grundlag af nøje analyser af fordele, ulemper, muligheder og risici – og alene med den danske konkurrencesituation for øje.