7-Eleven henter ny kommerciel direktør i Aldi
7-Eleven har med virkning fra 1. februar ansat Maria Gervig som kommerciel direktør med ansvar for blandt andet indkøb, marketing og forretningsudvikling.
Maria Gervig kommer fra en stilling som vicedirektør i Aldi, hvor hun arbejdede et år. Tidligere har hun blandt andet være chef for konceptudvikling i Matas og chef for convenience og konceptudvikling i OKQ8 Skandinavien.
Fra 2007 til 2008 arbejdede Maria Gervig som kategoriansvarlig i Reitan Servicehandel – det, der i dag hedder Reitan Convenince, som ejer 7-Eleven i Danmark.
- Maria medbringer en masse god viden, som kan bidrage til at 7-Eleven Danmark kan udvikle sig i den rigtige retning i årene som kommer. Jeg er glad for at få Maria ombord, og jeg ser frem til god sparring og et godt og tæt samarbejde med det formål at tilfredsstille endnu flere glade kunder i hele landet, siger Jesper Østergaard, adm. direktør for Reitan Convenince.