20-års Rema-jubilar åbner butik i Pandrup
Torsdag den 14. november slår en ny Rema 1000 dørene op for en ny butik i nordjyske i Pandrup.
Bag disken står en 41-årig købmand, som snart kan fejre sit 20-års jubilæum i Rema 1000. Det er købmand Dennis Cleemann Pandrup, der glæder sig til at starte op i helt nye rammer efter næsten 15 år med god succes i butikken i Storvorde.
- Jeg blev uddannet i 1998, og har været i Rema 1000 stort set lige siden, så det er snart 20 år som Rema-mand, jeg runder. Jeg har været super glad for at være i Storvorde, men det bliver også fedt at prøve købmandsrollen af et nyt sted, og så endda i en ny butik, siger Dennis Cleemann.
Butikken er discountkædens butik nummer 339 i Danmark. De fast åbningstider bliver 07.00-21.00 alle ugens dage.