Dagrofa-produkt vinder eftertragtet private label-pris

Private label 28. sep 2020 -
This describes the image
Foto: Dagrofa
Skrevet af: Søren Tougaard

The Private Label Manufacturers Association (PLMA) uddeler hvert år prisen “Salute to Excellence Awards”, der kårer dagligvarehandlens ypperste private label-produkter inden for de tre hovedkategorier fødevarer, vine og hjem & sundhed.

Næsten 550 produkter fra 70 retailere fra 23 lande er blevet bedømt på kriterier som innovation og kvalitet.

Her løb danske Dagrofa med en af de eftertragtede "Salute to Excellence Awards" med produktet Grøn Balance Luksus Vådservietter i kategorien babyble- og vådservietter.

Det udpegede dommerpanel bedømmer produkterne på kriterier som kvalitet, smag, emballage, produktkoncept samt "value for money".

I alt var 19 personer med til at bedømme de mange produkter, heriblandt to danskere.

Karsten Nielsen fra Food From Denmark var med til at bedømme fødevarer, mens sommerlier Tim Vollerslev fra Danish Sommerlier Association bedømte vine i det fem mand store vin-panel.

 

 

Opdateret 13. jan 2021

Vil du vide mere?