Genåbning af butikslivet venter om hjørnet - men ikke for alle

Politik og samfund 23. feb 2021 -
This describes the image
Foto: Colourbox
  • En snarlig genåbning af landets detailbutikker kan blive en realitet. I første omgang anbefaler ekspertgruppe dog kun en genåbning af butikker på under 5.000 kvm, mens storcentrene må væbne sig med tålmodighed

Folketinget skal tirsdag diskutere, hvordan en mulig genåbning af Danmark kan tage sig ud.

Indsatsgruppen, herunder sundhedsmyndighederne, anbefaler i første omgang, at udsalgsvarebutikker på under 5.000 kvm genåbnes med midlertidigt skærpede kvadratmeterkrav. Genåbningen vil dog kun gælde de butikker, som ikke er placeret i landets storcentre.

På nationalt plan vil genåbningsplanen, foruden detailbutikkerne, også betyde en gradvis genåbning af de udendørs kulturinstitutioner, hvor der stilles krav om negativ test. Samtidig hæves forsamlingsforbuddet fra 5 til 20 personer "for så vidt angår udendørs idræts- og foreningsaktiviteter i organiseret" lyder det blant andet i anbefalingen, mens en regional genåbning af landets skoler også er på tale.

Det fremgår ikke af anbefalingerne præcis hvornår, det trængte butiksliv kan forvente at åbne op. I Indsatsgruppens anbefaling lyder det, at " det er Indsatsgruppens indstilling, at de gældende nationale COVID-19-tiltag, der udløber den 28. februar 2021 forlænges til og med den 5. april 2021." 

På Bornholm er situationen dog en markant anden. Her er situationen sådan, at indsatsgruppen mener, liberale serviceerhverv kan genåbnes med krav om mundbind.

Hvorfor kun de mindste?

Hos Dansk Erhverv håber man, at regeringen og Folketinget følger ekspertgruppens forslag til en gradvis genåbning af Danmark.

Dog mener organisationen, at en snarlig genåbning bør gælde for alle butikker og også liberale erhverv, lyder det fra Brian Mikkelsen, adm. direktør i Dansk Erhverv, til Ritzau.

- Hvorfor skulle store butikker være dårligere til at håndtere det end små butikker? Vi skal passe på, at man ikke laver noget uhensigtsmæssigt, så man splitter handlen op mellem butikker i storcentre og uden for storcentre. Det giver jo også konkurrenceforvridning, siger Brian Mikkelsen.
 

Opdateret 2. jun 2021

Vil du vide mere?