Amazon-effekten udebliver for svenske firmaer
-
Flere firmaer er skuffede over salget på Amazons svenske platform måneder efter opstarten
Tilbage i efteråret 2020 var det store tema blandt detailbutikkerne Amazons indtog i det svenske marked - og hvornår den amerikanske gigant monstro satte sigtet ind på de resterende skandinaviske markeder.
Opstarten i det svenske marked er dog langt fra forløbet som planlagt, og Amazon selv kan fortælle om flere skuffede miner og resultater blandt de virksomheder, som nu sælger deres varer gennem den svenske platform. Til trods for at platformen ifølge Amazon har omkring 10 mio. besøgende om måneden.
Det skriver Børsen.
Ifølge salgschefen for Amazons svenske platform, Andreas Baller, er en del skuffede, idet salget ikke lever op til de forventninger, virksomhederne havde forud for lanceringen af platformen, som fra flere sider var blevet spået markant vækst og salg.
“Det er ikke sket. Hvis en sælger starter i Tyskland (på Amazon.de, red.) er det klart, at kundegrundlaget er meget større end i Sverige, og derfor bliver det en langsom opstart. Det er det, vi snakker med virksomhederne om nu, har Amazon-salgschefen ifølge Børsen sagt på et Dansk Industri-seminar.
Foruden lave salgstal har lanceringen i det svenske også været plaget af blandt andet fejloversættelser på de 150 mio. produkter, der er til salg på platformen.