At forsøge skabe et fuldstændigt overblik over, hvad kok, kogebogsforfatter og serieiværksætter Claus Meyer har og har haft fingre i, er dømt til at mislykkedes på forhånd. Men som det er de fleste bekendt, er den røde tråd mad.

Claus Meyer er 58 år og har gennem mere end 35 år sat gang i et utal af større og mindre fødevarevirksomheder - blandt andet Meyers, han har skrevet kogebøger, holdt foredrag og støttet andre madiværksættere.

Claus Meyer voksede op som enebarn i Sundby på Falster. I barndomshjemmet var der ikke afsat megen tid til madlavning.

- Jeg voksede op med en dårlig madkultur. Det gik hurtigt, og det skulle være billigt. Der blev hældt stegemargarine ud over det hele, og grøntsagerne var kogt ti år før i Polen. Vi talte ikke så meget sammen ved middagsbordet, og min far var for det meste sur, fortæller Claus Meyer.

En undtagelse var det dog, når mormor, der var uddannet kogekone, lavede mad.

- Jeg var hos min mormor halvdelen af tiden, fordi mine forældre altid havde travlt. Jeg husker tydeligt hendes nydelse, når hun arbejdede i køkkenet, fortæller Meyer.

Da han nåede konfirmationsalderen, fik maden en helt anden betydning for Claus. Hans forældre blev skilt, moren drak, og han mistede sin elskede mormor.

- Jeg begyndte at trøstespise og blev overvægtig. Maden fik stor betydning, om end det ikke var på nogen specielt harmonisk måde.

Da studentereksamenen var hjemme, tog han på au pair-ophold i Frankrig, hvor han i en periode opholdt sig hos mesterkokken og konditoren Guy Sverzut og hans familie i Gascogne. Der mødte han ikke alene en varm kærlighed i familien, hvilket han havde savnet de sidste mange år derhjemme, men også en kæmpe faglighed og en stor kærlighed til mad.

Den oplevelse blev startskuddet til Meyers madeventyr.

- Jeg oplevede fuldstændigt vanvittigt velsmagende ting og fik samtidig en fornemmelse af, at der var en sammenhæng mellem kvaliteten i livet og den gode mad. Jeg drog den konklusion, at hvis man havde en hjerteløshed og ligegyldighed over for maden, flugtede det med den dårlige kærlighed, fortæller Claus Meyer.

 

Laver mad og bager

Claus Meyer tog tilbage til Danmark med en mission.

- Jeg var nærmest besat af velsmag, og jeg så maden som en arena, hvor man kunne arbejde og udrette noget. Hvis man kunne fremkalde et engagement og få folk til at påskønne gode smage og bedre råvarer og at lave mad til hinanden, så ville der potentielt også være mere kærlighed, siger Claus Meyer.

- Den gang troede jeg, der var en entydig sammenhæng mellem det at tilberede og spise god mad og så den kvalitet og kærlighed, der var i den enkeltes liv. I dag er jeg helt bevidst om, at det virker debilt at sige, at bare man laver en god broccolisuppe, så er der kærlighed, siger Meyer.

Han er i dag far til tre, hvoraf den yngste bor hjemme. Og selv om han har travlt, er der tid til at lave mad i hjemmet på Frederiksberg.

- Jeg laver tit mad sammen med min hustru eller med den yngste på 16 år, som er vegetar og elsker at lave mad. For mig er det heldigvis den samme oplevelse, om det er en veltilberedt kødret, en kikærtesuppe med den rigtige krydring, en marokkansk vegetarret, eller noget, der er bikset sammen fra rester i køleskabet, der lægger mæthedsfornemmelsen i min mave. Jeg vågner ikke om morgenen og tænker, at jeg virkelig har brug for kød, siger Claus Meyer.

På spisebordet er der udover det altid hjemmebagte brød, som Claus står for, ofte fire-fem småretter på bordet: stegte kåltyper med hvidløg, citron og chili. Fennikelsalat med blodappelsin og oliven, stegte kikærtepandekager med salat. Masser af daal-agtige supper af bælgfrugter, eller salater med quinoa og avocado.

- Men jeg nyder også at spise en god veltilberedt ribeye eller svinetæer. Som regel er det friland, økologisk eller kød fra et helt særligt sted. Kun meget sjældent kan det have en eller anden dubiøs oprindelse, siger Claus Meyer.

Læs den nye udgave af Food Pro her