Fra 2025 bliver det officielle klimamærke ifølge de nuværende planer indført, og det bliver frivilligt, om producenter og kæder vælger at have varer på hylderne, som bærer klimamærket.

I samarbejde med Fødevarestyrelsen anbefaler en stribe af de største aktører på dagligvaremarkedet med bl.a. Salling Group, Coop, De Samvirkende Købmænd samt Dansk Erhverv og Dansk Industri at bruge en trafiklysmodel, der læner sig op ad EU's arbejde med at skabe standarder for bæredygtighedspåstande.

Hvis en producent ønsker at anvende klimamærke, skal hvert enkelt produkt have udført en livscyklusvurdering. Hos Varefakta har man valgt at anvende dele af EU-Kommissionens måde at lave livscyklusvurderinger, den såkaldte PEF-metode. Men af hensyn til klimamærket kommer Varefakta kun til at vurdere CO2-aftryk.

– Det er en vurdering af produktet fra det bliver produceret til det er blevet affaldshåndteret og hvordan påvirker det miljøet, men også påvirkning af mennesker. I PEF kan man se det med et CO2-aftryk, men man kan f.eks. også se på, om produktet kan bidrage til øget risiko for cancer, siger adm. direktør i Varefakta, Heidi Søsted.

Danske virksomheder kan have væsentlig interesse i den konkrete udformning af PEF-metoden. Produkter fra Danmark vil ofte have en bedre miljøprofil end tilsvarende produkter produceret i andre lande, eksempelvis pga. en renere energiforsyning og mere effektive produktionsmetoder. Derfor kan anvendelse af metoder udviklet under PEF give danske virksomheder en konkurrencefordel.

Frivilligt

For dagligvarehandlen handler det nu om, at hvis man ønsker at have klimamærket på sit produkt, skal man bruge en database, som er ved at blive udviklet. Det bliver en generisk database for CO2-aftryk. Det handler om, hvor meget CO2 der bliver udledt fra man producerer til man afskaffer et produkt. 

– Det, som verden har mest fokus på nu, og som det danske klimamærke har fokus på, som måske kommer i 2025, handler om CO2-aftryk, siger Heidi Søsted.

Hun tilføjer, at man nok typisk vil se, at dagligvareleverandører og dagligvarehandel vil anvende mærket, hvis de ligger i den grønne ende. Producenterne og kæderne med private label kan lade være med at bruge klimamærket, men risikoen kan være, at kæder og forbrugere fravælger en mærkevare eller private label.

Fødevarestyrelsen står bag klimamærket og er den myndighed, der skal organisere kontrollen af produkterne.

Varefakta vil være en af flere udbydere, hvor producenter kan få lavet livscyklusvurderinger hos. 

– I Varefakta samler vi i forvejen mange data ind, når vi laver en deklaration. De data kan bruges i livscyklusvurde-ringen. Derfor er Varefakta ret mange skridt foran. Det er derfor oplagt for mange af vores samarbejdspartnere at spørge os, om vi kan lave en livscyklusvurdering, fordi vi alligevel har gjort meget af forarbejdet. Noget af det sværeste ved den opgave er at skaffe data. Vi har omkring halvdelen af de data liggende, som man skal bruge til en livscyklusvurdering, siger Heidi Søsted.