Overskudsmad: Wefood solgte over 350 tons fødevarer sidste år

Madspild 19. jan 2021 -
This describes the image
Det velgørende supermarked Wefood åbner i dag kædens i alt 5. butik i Vejle. Billedet er fra en af kædens butikker i København. Arkivfoto: Mikkel Østergaard
  • Flere forbrugere købte sidste år overskudsvarer i Wefoods butikker. I alt steg salget med mere end 40 pct. 

Skrevet af: Søren Tougaard

Folkekirkens Nødhjælp driver kæden Wefood, der i dag sælger overskudsmad fra seks butikker i Storkøbenhavn, Aarhus og senest Vejle.

Det sker blandt andet med hjælp fra Salling Group og onlinesupermarkedet Nemlig.com, der donerer gratis overskudsmad til Wefood, som kæden sælger videre forbrugerne. 

Sidste år solgte de  dengang fem Wefood-butikker i alt 357,5 tons varer, oplyser Folkekirkens Nødhjælp. 

Det svarer til 108 tons mere end i 2019 - en stigning på 43 pct.  

- Vi er meget stolte af, at vores Wefood-butikker klarer sig så godt, og at danskerne er gået endnu mere ind i kampen mod madspild, skriver nødhjælpsorganisationen i et opslag på Linkedin.

Også virksomheder som Flying Tiger Copenhagen, Mikkeller, Dr. Oetker, Fazer og Daloon leverer overskudsmad til Wefood. 

Wefood-butikkerne drives af frivillige. Det økonomiske overskud bruger Folkekirkens Nødhjælp på at hjælpe mennesker i verdens fattigste lande. 

Opdateret 2. jun 2021

Vil du vide mere?