Nordisk topmøde om madspild

Madspild 17. apr 2023 -
This describes the image
Stifter af Stop Spild Af Mad, Selina Juul. Foto: Keld Navntoft
  • To prinsesser taler på Nordens hidtil største topmøde om madspild

To nordiske prinsesser samt en ”madspildsdronning” i skikkelse af Selina Juul fra Stop Spild Af Mad taler på Nordens hidtil største nordiske topmøde om madspild.

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie åbner topmødet og Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Victoria af Sverige taler også på topmødet.

Nordisk Ministerråds store topmøde om madspild, Nordic Food Waste Summit 2023, afholdes i Stockholm den 26. april.

Udover det royale indslag og den danske madspildspioner tæller rækken af talere blandt andre fødevareminister Jacob Jensen, Sveriges landsbygdsminister Peter Kullgren samt flere nøglepersoner og eksperter fra de nordiske lande.

Stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad Selina Juul, som i 2013 modtog Råds Natur- og miljøpris, bliver High-Level Keynote Speaker på Nordisk Ministerråds topmøde. Topmødet er et led i Nordisk Råds og Nordisk Ministerråds intensivering af arbejde mod madspild på tværs af de nordiske lande.

- Det er rigtigt positivt, at Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd intensiverer fokus på kampen mod madspild i de nordiske lande, siger Selina Juul, som ser frem til at tale på topmødet:

-  Det er en stor ære at tale på topmødet, og det er fantastisk at hele to nordiske Prinsesser blåstempler agendaen med deres tilstedeværelse. Det vidner om, at kampen mod madspild er blevet en seriøs agenda, som også udkæmpes på de bonede gulve. Jeg glæder mig til at fortælle om Stop Spild Af Mads 15 års arbejde, inspirere vores nordiske kollegaer - og blive inspireret.
Topmødet foregår fysisk i Stockholm den 26. april og også bliver livestreamet online. 

Mere information om topmøde her og her.

 

Opdateret 17. apr 2023