Nordisk topmøde intensiverer kampen mod madspild

Madspild 28. apr 2023 -
This describes the image
Fotos: Lars Dareberg/Norden.org
  • Madspild kan ikke løses ved et trylleslag. Det kræver mange indsatser fra adfærd over lovgivning til finansiering

Adfærdsændring, innovation, teknologi, lovgivning og finansiering er nogle af de redskaber, som en ny nordiske bevægelse mod madspild har i søgelyset.

- Madspild er et meget, meget, komplekst problem. Det er problem, som ikke kan løses ved et trylleslag. Og der er ingen “one size fits all” løsninger, siger stifter og bestyrelsesformand af Stop Spild Af Mad Selina Juul.

Det var også emnet for hendes tale som High-Level Keynote Speaker på Nordisk Ministerråds topmøde om madspild, Nordic Food Waste Summit 2023, som netop er afholdt i Stockholm.

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie åbnede topmødet med en engageret tale og Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Victoria af Sverige deltog også på topmødet. 

Derudover var der blandt topmødets talere den danske fødevareminister Jacob Jensen, Sveriges landsbygdsminister Peter Kullgren samt mange flere High-Level Speakers som f.eks. FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO - og derudover en del førende nordiske eksperter på madspild.  

Det var Nordens hidtil største topmøde om madspild, og topmødets formål var at intensivere kampen mod madspild i de nordiske lande.

På topmødet blev der bl.a. med inspiration fra Selina Juuls tale nået frem til en erkendelse, at der ikke findes en fælles løsning på madspildsproblemet. Men at der er behov for flere løsninger. 

For madspildsproblemet skal angribes fra flere sider: adfærdsændring, innovation, teknologi, lovgivning og finansiering.

Adfærdsændring, fordi forbrugere såvel som fødevareproducenter, supermarkeder, foodservice, restauranter, kantiner og storkøkkener skal nå til et punkt, hvor madspild bliver socialt uacceptabelt. Det handler ikke om, at alle skal overspise. Det handler om, at det skal ende med at blive ligeså socialt uacceptabelt at smide mad ud, som det er at ryge indendørs. Og denne mentalitet skal cementeres og forankres i hele fødevareværdikæden fra jord til bord.

Innovation, fordi man skal kunne turde at tænke ud af boksen - også når det gælder kampen mod madspild. Business as usual strategien fungerer ikke længere.

Teknologi, fordi teknologiske løsninger, som f.eks. A.I. vil også være med til at forebygge og mindske madspild. Mange kantiner bruger allerede digitale værktøjer til at mindske madspild og til at planlægge mængder af indkøbt og tilberedt mad.

Lovgivning, fordi myndigheder som f.eks. Fødevarestyrelsen netop ser på de barrierer, som spænder ben for kampen mod madspild, så mere overskudsmad kan blive doneret til hjemløse og udsatte.

Finansiering, fordi - hvis kampen mod madspild ikke får økonomisk støtte - risikerer kampen mod madspild at uddø. 

- Det kan ikke være meningen, at de frivillige organisationer skal knokle både hverdage og helligdage for at løse det store samfunds- og klimaproblem, som madspild er, og ovenikøbet betale deres drift og udgifter ud af egen lomme. I hele Norden er mangel på finansiering til madspildsorganisationer et stort problem, siger Selina Juul.

På topmødet var der også debat om større fokus på forebyggelse frem for symptombehandling, hvor man skal tage fat i roden af problemet, f.eks. systemisk overproduktion af mad.

- Det var et fantastisk topmøde, konkluderer Selina Juul og tilføjer:

- Både dobbelt royal deltagelse og high level politisk deltagelse viser, at kampen mod madspild er noget, som man tager seriøst i hele Norden. Det tyder begyndelsen på en ny nordisk bevægelse mod madspild på tværs af de nordiske lande, hvilket er vigtigt, hvis man skal opnå FN’s Verdensmål 12.3 om at halvere madspild og fødevaretab inden 2030.

 

Opdateret 28. apr 2023

Top jobs