Madspildet i Danmark er ufattelig stort. Op mod 800.000 ton spiselig mad går hvert år til spilde. Se det for dig. 800 millioner poser gulerødder. Eller 800 millioner mælkekartoner. Det er næsten ikke til at forstå. Fødevarer, der er blevet dyrket, forarbejdet og transporteret med brug af masser af energi og ressourcer til ingen verdens nytte. 

Danskerne har et af de største klimaaftryk fra fødevarer i verden målt per indbygger, og vi har diskuteret madspild i de sidste 20 år. Skiftende regeringer har indført lovgivning og kørt kampagner, mens detailhandlen har opstillet målsætninger og taget initiativ til datomærkning, mindre pakninger og donationer til fødevarebanker og andre aktører. 

Alligevel er kurven over madspild først nu ved at knække, og det går langsomt. Så hvad kan vi gøre for at speede udviklingen op?

Der er naturligvis behov for, at alle tager ansvar og gør noget, men nogle har større mulighed for at gøre en forskel end andre. Alene i detailhandlen udgør madspildet op mod 100.000 ton om året, og hver dansker smider i gennemsnit ca. 200 kg fødevarer ud om året. Dagligvarehandlen har med andre ord et stort ansvar både for fødevarer, der kasseres direkte fra deres hylder, men også for at påvirke forbrugernes vaner og adfærd.

De store kæder har da også sat målsætninger op om begrænsning af madspild. Ambitionerne varierer fra 50-100pct. reduktion frem mod 2030, og mange initiativer prøves af. Det handler både om udvalg af varer, mængderabatter, portionsstørrelser samt donation og genanvendelse af de varer, der uvægerligt vil blive til overs. 

Tilbage i det biologiske kredsløb 

Men trods de mange initiativer, ny lovgivning om affaldssortering og detailkædernes målsætninger, går det stadig langsomt med både at begrænse madspildet og få det fulde udbytte af de ressourcer, der ikke står til at redde. 

At forebygge madspild og sikre, at så mange fødevarer som muligt bliver spist af mennesker, har første prioritet. Hvor det ikke er muligt, skal fødevarerne hurtigst muligt tilbage i det biologiske kredsløb som gødning med naturlige næringsstoffer. Og samtidig skal energien i det organiske affald udnyttes til fremstilling af klimavenlig biogas. 

Det er en stor og kompleks opgave, hvor alle aktører – fra dig og mig som forbrugere, til den lokale restaurant og supermarked og videre til landbruget og fødevareindustrien – kan yde et bidrag. Der er et økonomisk incitament for os alle – for hvorfor bruger penge på noget, vi ikke bruger? Og samtidig et etisk incitament til at handle ansvarligt og vise respekt for klodens ressourcer. 

Det er derfor positivt, at målsætningerne om reduktion af madspild står højt på detailhandlens dagsorden. Vi ved, det er en svær opgave, for hele branchen er i konkurrence om forbrugernes gunst, og forbrugernes forventninger er høje til udvalg, friskhed, fødevaresikkerhed og meget mere. 

Men det er nu holdninger og målsætninger skal forvandles til handling. 

Der er kun kort tid til 2030, og hver eneste dag tæller. 

Foreningen Refood mærket er stiftet af:

• Landbrug & Fødevarer
• Food & Bio Cluster Denmark
• Stop Spild Af Mad
• Daka ReFood
• Unilever