Betalingsselskabet Nets skal sænke det beløb, som bliver opkrævet af de fysiske forretninger. Det har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afgjort.  

Afgørelsen betyder, at loftet over de samlede indtægter, Nets får fra at indløse Dankort-transaktioner i de fysiske butikker, skal sættes ned med knap 30 pct. til 315,2 mio. kr. årligt. Loftet sættes ned, fordi omkostningerne til at drive Dankortsystemet er faldet.

Afgørelsen betyder dog ikke nødvendigvis, at butikkerne vil opleve, at prisen på den enkelte Dankort-transaktion falder. Det afhænger ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen af udviklingen af antallet af Dankort-transaktioner.

Pengeinstitutterne har i perioden fra 2020 til 2022 fået færre omkostninger, og den væsentligste forklaring er faldende omkostninger til kort- og transaktionsbehandling opgjort per kort. Det er i mindre grad faldende antal Dankort-transaktioner, der er skyld i, at pengeinstitutterne har færre omkostninger til Dankort-systemet.

Nets omkostninger er stort set uændret siden Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen lavede sin sidste undersøgelse i 2021.

Butikkerne må ikke tage gebyr for brug af betalingskort i den fysiske handel. Det betyder ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at butikkerne kun vil opleve ændringer i indløsningsprisen i det omfang, de smitter af på den generelle prissætning i forretningerne.

Når Nets opkræver betaling for, at forretninger kan få indløst de Dankort-betalinger, de har modtaget i fysisk handel, så sætter loven om betalinger et loft for, hvor meget Nets samlet set må opkræve fra butikkerne. Den samlede opkrævning må ikke overstige de relevante omkostninger til at drive Dankort-systemet.

Hvert andet år undersøger Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen de omkostninger, Nets har til Dankort-systemet og fastsætter derefter loftet for beløbet, som Nets må opkræve.