Lempede regler: Supermarkedet må sælge færdigretter fra spisestederne
Mange spisestede brænder i øjeblikket inde med mad, der ikke kan sælges, fordi corona-pandemien har betydet lukning af alle spisesteder.
Men nu giver Fødevarestyrelsen en ekstraordinær dispensation, der betyder, at spisestederne kan sælge deres mad via supermarkedet, uden de skal igennem en større udregning for at kunne mærke maden.
Det fortæller Horesta, der er interesseorganisation for spisestederne.
- Det her er en håndsrækning til vores erhverv, som lige nu er ramt af omfattende tvangslukninger, og for nogle forretninger vil dette være en mulighed for at øge omsætningen ved siden af for eksempel takeaway, siger Horestas fødevarechef Tine Skriver.
Samtidig får supermarkederne nu mulighed for at sælge noget af den
Normalt skal spisesteder, der sælger maden videre, være registreret som engros/leverandørvirksomhed, hvis en vis del af deres salg sker via andre sælgere (1/3-reglen), men den regel er også midlertidig ophævet for spisestederne.
Betingelser:
Der er tale om levering til lokale detailvirksomheder, dvs. virksomheder inden for 50 km fra restauranten
Det skal være serveringsklare retter, som evt. skal genopvarmes hos forbrugeren.
Restauranten skal give butikken besked om evt. allergener i retten
Forbrugeren skal kunne oplyses om evt. allergener i retten på forespørgsel i butikken
Der skal være fuld sporbarhed både fra restaurant til butik og omvendt
Undtagelserne vil bortfalde, når restauranterne får lov til at åbne for spisende gæster