Debatten om en fremtidig CO2-afgift er et varmt emne i dansk politik. Venstres formand Jakob-Ellemann Jensen sagde forud for Folketingets åbning i sidste uge, at noget af afgiften kommer til at blive lagt på produktionen for at skabe incitamenter til at nedbringe CO2-udledningen. Det er en melding, der splitter ned igennem landbrugets parti.  

Spørgsmålet er gået på, om en CO2-afgift skal lægge i køledisken eller hos landmændene.      

Nu melder Klimarådet sig ind i debatten. Klimarådets formand, økonom Peter Møllgaard, siger til Jyllands-Posten, at det ikke er et spørgsmål om enten-eller men både-og, og at en fremtidig CO2-afgift dermed skal lægge begge steder.

- Det vil have den største klimaeffekt, siger Klimarådets formand.

Særafgift på CO2-belastende fødevarer

Hvis landbrugsproduktionen mindskes herhjemme kan det betyde, at produktionen blot rykker andre steder hen uden effekt for klimaet. Det omtales som den såkaldte lækageeffekt.  

Derfor foreslår Klimarådet en særlig afgift på særligt klimabelastende fødevarer, der både kommer fra Danmark og udlandet.    

Både de to andre regeringspartier Socialdemokratiet og Moderaterne samt oppositionspartier til højre og venstre i Folketingssalen er fortaler for en CO2-afgift på produktionen ude hos landmændene. Det samme er f.eks. den grønne tænketank Concito. 

I den anden lejr står Danmarksdemokraterne, dele af Venstre samt interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, der frygter, at en CO2-afgift i landbruget vil skade erhvervets konkurrenceevne, der hvert år bidrager med 200 mia. kr. i eksport.