DSK-direktør: Planlovsevaluering gør op med mange forkerte antagelser

Lovgivning 30. mar 2021 - 4 min læsetid
This describes the image
Adm. direktør i DSK, John Wagner, mener, at evalueringen af planloven flugter med de pointer, som interesseorganisationen har fremturet med siden liberaliseringen af loven i 2017. Arkivfoto: Ulrik Samsøe Figen
  • Den længe ventede evaluering af planloven - efter liberaliseringen i 2017 - peger på, at behovet for aflastningscentre i flere tilfælde er blevet overvurderet, mens konsekvenserne for bymidterne undervurderet

Den længe ventede evaluering af planloven - og liberaliseringen af den i 2017 - er endelig klar efter arbejdet blev forsinket på grund af corona.

Evalueringen kommer i kølvandet på aftalen om ”Danmark i bedre balance – Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet”, der blev indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, hvorefter liberaliseringen og en række lovændringer blev gennemført.

Evalueringen, der kan læses her, har generelt - blandt både politikere og erhvervsdrivende - været ventet med spænding, da planloven effektivt sætter rammer og begrænsninger for alt fra udvikling og bosætning til erhverv og infrastruktur.

- Planloven har betydning for alle danskeres fremtid – for vores erhverv, bosætningsmønstre og for udviklingen generelt i landdistrikter og byer. Det er planloven, der er med til at sikre, at vi får et sammenhængende Danmark med plads til virkelyst i alle dele af landet, og at vi samtidig kan værne effektivt om natur, miljø og klima, siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek i forbindelse med offentliggørelsen.

Fyldt med selvmodsigelser

Af evalueringen fremgår det, at 23 kommuner - svarende til godt halvdelen af landets kommuner uden for hovedstadsområdet - efter lovændringen i 2017 og frem til november 2020 har sendt 25 planforslag for aflastningsområder i høring. Heraf er 22 planforslag endeligt vedtaget, mens der ifm. 10 forslag er givet mulighed for etablering af dagligvarebutikker. I to tilfælde er der kun levnet "400 kvadratmeter bruttoareal til en ny udvalgsvarebutik, hvilket kan indikere, at det primære formål har været at skabe mulighed for en ny dagligvarebutik," skriver Bolig- og Planstyrelsen i evalueringen. 

“De forholdsvis mange arealudlæg til butikker uden for bymidterne kan resultere i et stigende antal tomme butikslokaler”

Hos DSK har man ventet evalueringen med stor interesse, da man længe har været af den opfattelse, at liberaliseringen af planloven tilbage i 2017 gav kommunerne for vide beføjelser til at udlægge land til de såkaldte aflastningscentre uden for bymidterne. 

- Det understreges ret kraftigt i evalueringen, at det plangrundlag som ligger til grund for aflastningscentre, der er blevet besluttet siden 2017 på mange måder er selvmodsigende, siger adm. direktør i DSK, John Wagner og henviser til teksten i evalueringen, hvoraf det fremgår, at den stigende ehandel, som kun er blevet fremskyndet under corona, i kombination med "de forholdsvis mange arealudlæg til butikker uden for bymidterne" kan resultere i et stigende antal tomme butikslokaler i landets mindre og mellemstore butikker.

"Når halvdelen af de udlagte aflastningsområder baseres på et maksimumscenarium for vurdering af arealbehovet, er der risiko for, at der udlægges mere areal, end der bliver behov for i fremtiden, og at konsekvenserne for bymidterne og oplandsbyerne undervurderes. Det betyder, at det bliver sværere at opnå den anden del af formålet med reglerne om at fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer og begrænse transportafstande i forbindelse med indkøb," lyder det i evalueringen.

- Det er mere eller mindre en gengivelse af vores pointer, siden liberaliseringen blev gennemført, siger John Wagner. 

Maksimumscenarier

John Wagner kritiserer også, at behovet for nye butiksarealer uden for midtbyerne i omtrent halvdelen af de 25 indleverede planforslag i perioden er baseret på såkaldte "maksimumscenarier" - altså de mest gunstige vilkår overhovedet. Disse scenarier indebærer blandt andet, at der forventes vækst i både indbyggertal, turisme og forbrug samt stagnation i e-handlen.

- Der blev tegnet for rosenrødt et billede af virkeligheden ift. den udviklingen, der har været. På den korte bane har vi alene det sidste år oplevet noget nær et 7-årsspring i e-handelsvæksten. Samtidig byggede rapporterne på, at forbruget i udvalgsvarebutikkerne kun ville stige, mens kommunernes aflastningscentre vil kunne hente kunder i de omkringliggende kommuner - men de kan jo ikke alle hente kunder fra hinanden på samme tid, siger John Wagner.

DSK skal nu sammen med samarbejdspartnerne i gruppen "Partnerskab for levende bymidter", der blandt andet tæller Erhvervsstyrelsen, KL og Landdistrikternes Fællesråd, aflevere deres forslag og rapport med fokus på, hvordan man ser landets levende bymidter bevaret. Forslagene afleverer gruppen til indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek og de vil, sammen med evalueringen af planloven, indgå i ministeriets drøftelser med partierne bag ændringen af planloven. Spørgsmålet er herefter, hvorvidt der igen skal laves ændringer i planloven.

Opdateret 30. mar 2021