Løvbjergs omsætning er vokset med 23 pct. under corona

Løvbjerg 25. jan 2022 -
This describes the image
Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand
  • Jesper Due, adm. direktør for den korte, privatejede kæde Løvbjerg forventer endnu et pænt overskud for 2021

Corona-pandemien har skabt øget salg i hele dagligvarehandlen, men der er formentlig ingen, der kommer på højde med den vækst, som Løvbjerg har oplevet over de to corona-år.

- Når vi sammenligner med før-corona, er der tale om en vækst på hele 23 pct. over to år. Det bedste er, at væksten kommer fra både en større kurv og flere kunder. Kundevæksten svinger lidt fra sted til sted. Den er lidt mindre i centerbutikkerne, siger Jesper Due.

Regnskabet for 2021 er endnu ikke klar, men Jesper Due kan berette om endnu et rekordår, når det kommer til omsætning. Bundlinjen kender han endnu ikke.

- Mit bud er, at resultatet kommer til at ligge lidt lavere end i 2020, men bedre end vores budget, siger Jesper Due.

Når det kommer til forventningerne til 2022, giver Jesper Due udtryk for stor usikkerhed.

- Vi har endnu ikke oplevet et stort skred på vej tilbage til de gamle mønstre, og det er meget svært at vide, hvordan forbrugerne vil reagere i år – blandt andet hvad angår salg af typiske grænsehandelsvarer, siger Jesper Due.

Læs interview med Jesper Due i e-avisen, der kommer på dagligvarehandlen.dk kl. 15

Opdateret 26. jan 2022