Lidl sænker prisen på 150 hverdagsvarer

Lidl 3. aug 2023 -
This describes the image
Foto: Lidl
  • Tyskejet discountkæde i Danmark tager hul på ny runde prisfald på basisvarer

I marts satte discountkæden Lidl priserne ned på udvalgte basisvarer. Fra på søndag kommer en ny runde af prisfald, der omfatter yderligere 150 hverdagsvarer, der inkluderer alt fra brød, pålæg, mejeri, husholdningsartikler og andre basisvarer. 

Priserne bliver i gennemsnit sænket med 10 pct., og det gælder både på produkter fra Lidls private-label serier samt mærkevareprodukter.

- Prisnedsættelserne kommer som et resultat af længere tids forhandlinger med vores leverandører for at opnå bedre priser til vores kunder. Samtidig er det også et strategisk valg for os at tilbyde vores kunder, herunder de mange børnefamilier, billigere hverdagsvarer,” fortæller Jens Stratmann, adm. direktør i Lidl Danmark.

Den tyskejede discountkæde i Danmark arbejder løbende på at nedsætte priserne og forventer også yderligere prisfald.

- Vi ønsker at være danskernes førstevalg, og vi er klar over, at pris spiller en afgørende rolle i den beslutning. Derfor vil vi fortsætte med prisnedsættelser, der gør hverdagen lidt billigere, når man handler hos os, siger Stratmann.

Opdateret 3. aug 2023