Lidl dropper tilbudsavisen i Danmarks tredjestørste by

Lidl 16. mar 2023 -
This describes the image
Lidls indkøbsdirektør Rasmus Pape stopper og vil bruge sommeren til sammen med sin mor at vinde et klubmesterskab i tennis.     Foto: Lidl Danmark
  • Efter København er turen nu kommet til Odense, som heller ikke får discountkædens trykte tilbudsavis

Odense er udset til den anden store by i Danmark, hvor tilbudsavisen fra den tyskejede discountkæde ikke længere dumper ned i postkassen. Lidl er tidligere i år stoppet med at husstandsomdele kædens tilbudsavis i København.

Efter otte ugers test fjerner Lidl nemlig nu sin fysiske tilbudsavis i Odense permanent. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Testperioden har bekræftet, at også odenseanerne kan undvære den trykte tilbudsavis, da de stadig har fundet frem til de gode tilbud, skriver Lidl i en pressemeddelelse ifølge mediet.

Lidls indkøbsdirektør Rasmus Pape kalder det en milepæl, da det vidner om, at kunderne er klar til at søge tilbud online i stedet for den fysiske avis.

Han fremhæver samtidig, at det sparer kæden for penge, som den kan bruge på at udvikle sine digitale platforme.

Lidl ønsker på sigt at udfase tilbudsavisen i hele Danmark
 

Opdateret 16. mar 2023