VSOD: Behov for politisk handling

Leverandører 3. nov 2017 -
This describes the image
Arkivfoto: Ulrik Samsøe Figen
Skrevet af: Henrik Denman

Salget af spiritus steg i 2016 med 32 pct. i grænsehandlen. Der er behov for politisk handling, lyder kommentaren fra Vin- og Spiritus Organisationen i Danmark (VSOD).

Skatteministeriet offentliggjorde torsdag den nye grænsehandelsrapport, som viser, at danskernes køb af nydelsesmidler over grænsen er steget det seneste år. Nogle kategorier har oplevet store stigninger i salget, bl.a. spiritus.

- Tallene i Skatteministeriets nye rapport taler for sig selv. Danskerne handler stadig for milliarder i udlandet - penge, arbejdspladser og vækst, som vi hvert år går glip af i Danmark, siger formanden for VSOD. Michael Holm, i en pressemeddelelse.

Han mener, at der er behov for politisk handling for at bremse grænsehandlen.

I VSOD lægger man op til en annullering af indekseringen på vinafgiften i 2018 samt en reduktion af spiritusafgiften, som man håber vil blive en del af den erhvervspakke, som regeringen forhandler i øjeblikket.

- I VSOD glæder vi os derfor over, at vi på det seneste har oplevet opbakning til at reducere de danske afgifter fra regeringen og Dansk Folkeparti. Vi håber, at de igangværende forhandlinger resulterer i en samlet og effektiv grænsehandelspakke, siger Michael Holm.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?