Velkommen på forsiden - igen
Det er helt forudsigeligt: Når sommeren nærmer sig, så falder Ekstra Bladet o.a. over dagligvarebranchen.
Det sker også i år. Første gang lørdag 20. juni 2015, hvor
der blev brugt 5-6 sider på at hudflette
branchen.
Desværre er det helt unødvendigt for branchen at ende på forsiden med de ret tynde historier, hvis man ihukommer det gode kommunikationsråd, at "hvis man ikke kan forklare det, så kan man ikke forsvare det".
Nu ender Ekstra Bladet i stedet med en forsidebasker, selv om bladet kun kan dokumentere, at en kaffe, der bliver solgt som friskhøstet i virkeligheden er høstet for 1020 måneder siden. Og hvad så spørger jeg.
For det er rent faktuelt en langt mere frisk kaffe end andre, men igen; hvordan skal forbrugeren forstå det? Når kunden ikke ved, eller kan vide, at kaffe normalt er op til tre år om at nå frem til hylderne i butikkerne.
Når man ikke kan forklare det, kan man ikke forsvare det; at en kaffe dermed betegnes som friskthøstet.
Fødevarestyrelsen mener da også, at der er tale om en vildledning. Merrild ankede den vurdering, men afgørelsen blev stadfæstet i sensommeren 2014. At kaffen så alligevel blev og bliver solgt som friskhøstet skyldtes, at styrelsen glemte at sende et brev om stadfæstelsen. Men altså... det kan ikke komme bag på nogen, at Ekstra Bladet derved fandt en sag, når den allerede var endt med en afgørelse.
Kunders reaktion er helt entydigt i avisen - i hvert fald når vinklen præsenteres af Ekstra Bladet. "Det er fup", lyder det. Og politikerens reaktion er lige så forudsigelig "stram op". Så med mindre, branchen gerne vil på forsiden igen, så er der næppe nogen vej uden om at se på kommunikation som kæde/leverandør.
For Mannovs årlige analyse af mediernes omtale af fødevarehistorier viser, at fødevarer er højt på agendaen.
Antallet af historier om fødevarer steg over 400 procent i 2014, sammenlignet med samme periode i 2013. Analysen viser desuden, at det er længe siden, at fødevarehistorier har fyldt så meget i mediebilledet.
Og branchen kan hurtigt komme under pres igen - også senere i 2015. Som aktør i dagligvarebranchen kan du ikke bruge klicheen, at det er avisernes skyld, hvis din virksomhed kommer i pressens søgelys. Se blot på andre virksomheder eller personer, der forsøger den taktik. Det vinder man ikke kampen på. Tværtimod.
Da Lars Løkke Rasmussen blev omtalt i sagen om bilag for tøj, sko og boksershorts var forsvaret, at lækket var sket på ulovlig vis. Og når Venstre beskylder medierne for at bedrive hetz mod deres formand og statsministerkandidat, så får det folk til at ryste på hovedet ifølge Kurt Strand, der er tv-vært: Hvad medierne gør, er jo at passe deres arbejde og anfægte, at det skulle være nødvendigt at blive klædt på for et
beløb, der for de fleste mennesker langt
overstiger, hvad de har til forbrug og fornøjelser på et helt år. At det tilmed skete på et tidspunkt, hvor Lars Løkke Rasmussen
fik omkring halvanden million kroner om
året for at være statsminister, lader sig ikke forklare, lød det dengang. Men tilbage til dagligvarerne. For:
Lyt til din egen indre stemme. Ville du selv købe en egen forklaring, hvis din vare var en anden vare i en helt anden branche og ikke en 20 måneder gammel kaffe? Men når en anden forsvarer sig på tilsvarende vis.
For forbrugerne stiller samme høje krav til din virksomhed eller forretning - som de gør til politikerne. Din kæde eller fødevarevirksomhed er kendt, og det forventes, at du lever op til høje standarder.
Hovedparten gør det, I siger, I gør. Og ellers ender du da også som Lars Løkke Rasmussen. Og der mener jeg ikke på en taburet som statsminister, men forslået og med et forringet image og tab af kunder i butikken.
Kommentér lederen på dhblad.dk eller på Dansk Handelsblads facebook-side