Vegetartrenden og lanceringen af plantebaserede fødevarer får stor bevågenhed i medierne, men for dagligvarebutikkerne er det fortsat nicheprodukter, som dog oplever en pæn vækst.

Analysefirmaet Nielsen kan med nye tal vise, hvordan salget af vegetariske fødevarer udvikler sig i dagligvarehandlen. Data fra Nielsen Dagligvareindeks viser, at salget af vegetariske og veganske produkter stiger, men fra et lavt niveau. Det kan være svært at definere disse kategorier, fordi nødder, frugt, grøntsager, bønner og linser spiller en stor rolle i den vegetariske diæt.

– I 2017 så vi et boom af nye vegetariske og veganske produkter, dvs. produkter med vegetar eller vegansk i navnet. Det resulterede i en kategorivækst på 40 pct. fra et niveau på ca. 180 mio. kr. til 250 mio. kr. over det seneste år, siger Kathrine Mogensen, der er analysekonsulent hos Nielsen.

– Især blandt de yngre forbrugere er interessen for vegetariske og veganske produkter stor, tilføjer hun.

Udfordringer

I en Nielsen-undersøgelse siger 17 pct. af Millennials-generationen, at de prøver helt at undgå rødt kød. Derudover kigger 28 pct. af Millennials efter produkter, som kan udgøre et alternativ til kød.

Væksten i kategorien er udtryk for en ny trend, der vokser, og hvor flere og flere ser sig selv som fleksitarer. I alt 8,2 pct. af danskerne er enten fleksitarer, vegetarer eller veganere. I 2010 var tallet 3,8 pct., så selv om det stadig er en forholdsvis lille gruppe, er det en voksende tendens.

Ifølge Kathrine Mogensen er der altså en voksende efterspørgsel på produkter, der kan erstatte kød, men der er også udfordringer. Produktet er vanskeligt at producere og derfor svært at få ud på hylderne på kontinuerlig basis.

Out of stock situationer kan sætte en bremse for væksten af kategoriernes salg. I marts 2018 blev der i mange medier rapporteret om bekymringer om tilsætningsstoffer i de nye produkter. Med det går trenden imod en anden markant forbrugertrend – fri-for-trenden.

Husk at teste

Den danske forbruger mangler stadig inspiration og viden til at gøre disse produkter til en del af sine måltider. De færreste har f.eks. lyst til at spise insekter direkte fra posen, men mange ville nok se anderledes på det, hvis insekterne var blendet ind i cookie-dejen. Der skal altså undervisning og opskrifter til for, at flere forbrugere kan opbygge et reelt forbrug af disse typer produkter.

– Desuden er det vigtigt, at leverandørerne tester koncepterne blandt forbrugerne. Måske har veganerne allerede styr på at lave en fars, hvor de ikke skal være i tvivl om ingredienserne? Vil fleksitarerne erstatte kød med noget, der minder om kød, eller vil de hellere spise fisk i stedet? En veganer med stort V vil nok nødigt sættes i samme bås som en fleksitar, og derfor skal de heller ikke betragtes som én homogen gruppe, når der udvikles og markedsføres proteinrige produkter som alternativ til kød.

Så husk at spørge forbrugerne, lyder det fra Kathrine Mogensen.