Tendenser fra BioFach: Økologi er blevet cool

Leverandører 12. feb 2016 -
This describes the image
Ingefær hitter på årets BioFach-messe. Blandt andet som shot. Foto: Økologisk Landsforening

Fremtidsforsker Bente Linddal og chefkonsulent i Økologisk Landsforening Helle Bossen har været rundt på BioFach-messe i Nürnberg for at spotte årets tendenser i økologiens verden. Konklusionen er, at økologi er cool.

- Engang var økologien hellig – og mest for de frelste. Sådan er det tydeligvis ikke længere. Økologien er blevet en del af en fremadstormende og innovativ livsstil. Det er cool at ville redde verden og forbruge med omtanke. Det er cool at ville leve grønt, siger Birthe Linddal.

Samtidig har sundhedsbølgen for alvor ramt det økologiske udbud. Ifølge Birte Linddal og Helle Bossen er der superfoods som acai-, aronia- og gojibær samt rawfood, proteinbarer og sukkerreducerede produkter at finde overalt hos udstillerne. Og ingefær, som de begge mener, må være årets øko-grøntsag.

- Vi ved fra de danske forbrugere, at sundhed er en af de allervigtigste motivationsfaktorer, når forbrugerne vælger øko-varer. Sund livsstil og økologi går meget langt hen ad vejen hånd i hånd – også internationalt. Vi ser generelt, at nye sundhedskoncepter er økologiske. Hvis man har udviklet et produkt, som eksempelvis er spækket med antioxidanter fra en række superfoods, skal det selvfølgelig også være et rent produkt, som er fri for rester af sprøjtegifte og en masse e-numre. Naturlighed er stort, siger Helle Bossen.

BioFach er verdens største messe for økologi og finder i år sted 10.-13. februar i Nürnberg. 49 danske øko-virksomheder deltager på messen i et stort eksportfremstød arrangeret af Økologisk Landsforening.

Opdateret 10. nov 2020