Sydens frugter leveres direkte til hoveddøren
Danske forbrugere kan nu få leveret frisk frugt og grønt direkte fra producenter i Portugal.
Bag den nye, danske virksomhed Fresh.land står de to iværksættere, Mathilde K. Jokobsen og Filipe Leal. Virksomheden leverer frisk frugt og grønt direkte fra dyrkerne til private og supermarkeder i Danmark.
Varerne er fremme inden for fire dage efter plukning. De to iværksættere siger:
- Vi er en slags Airbnb for dyrkerne og kunderne. Vi formidler kontakten men i stedet for boliger har vi fokus på frugt, grønt og sundhed.
Næste opgave bliver at indgå aftaler med danske landmænd, der kan erstatte salg fra gårdbutikken med mere stabile aftagere af årstidens frugt og grønt.
Virksomheden har indgået en større kontrakt med en kendt dansk supermarkedskæde om at levere frisk klementiner, appelsiner, citroner og avocadoer.