Supermarkeder sælger nydelser for over 20 mia.

Leverandører 26. maj 2016 -
This describes the image
||||| Fem af de ti omsætningsmæssigt største varegrupper i dagligvarehandelen bærer mere præg af sjov, afhængighed eller nydelse end livsnødvendighed. Illustration: Ulrik Samsøe Figen|Illustration: Ulrik Samsøe Figen|Spar opererer med fire butiksformater med h

Det er ikke lige frem de sundeste varer, der løfter omsætningen mest i supermarkederne.

Nærmest tværtimod.

Der skal bare en let omskrivning af omkvædet til den gamle Ove Sprogøe-vise om fandens oldemor, ”cigaretter, whisky og nøgne piger” til, før det er tæt på. Bare uden pigerne.

For cigaretter er ifølge analysevirksomheden Nielsen den varegruppe, der står for den største andel af omsætningen i dagligvarebutikkerne med et salg på 6,6 mia. kr. i 2015, mens vin kommer ind på en tredjeplads med 5,7 mia. kr.

Tallene fremgår af en top 10-liste over de største varegrupper i dagligvarehandelen, som leverandørorganisationen DLF har lagt ud på sin webside.

De store dagligvarevirksomheder stiller sig ikke lige frem i kø for at kommentere tallene, men hos det forbrugerejede Coop Danmark har informationsdirektør Jens Juul Nielsen ikke problemer med, at sundhedsmæssigt problematiske varer fylder så meget.

Coop må også dele omsætningen med staten, der tager store andele via afgifter og moms.

- Det er en relativ meningsløs opgørelse i den forstand, at den ikke siger meget om, hvordan vores kunders forbrug reelt er. Det er en opgørelse i kroner, og det betyder, at meget afgiftsbelagte varegrupper fylder meget.

- Var opgørelsen opgjort i styk, ville billedet se helt anderledes ud. Sagt på en anden måde: Cigaretter er der i de færreste indkøbskurve, mens der er frugt og grønt i de fleste, siger han.

Over 22 mia.

Hele fem af de ti omsætningsmæssigt største varegrupper i dagligvarehandelen bærer mere præg af sjov, afhængighed eller nydelse end livsnødvendighed.

Til sammen står de for et salg på knap 22 mia. kr. inklusive moms - eller omkring hver sjette krone, som danskerne spenderer på de daglige indkøb.

Chokolade er nemlig listens nummer otte med en omsætning på 3,25 mia. kr., øl nummer ni med 3,22 mia. kr., og på 10.-pladsen kommer sodavand med 2,97 mia. kr.

Og dertil kommer, at slik, kager og spiritus befinder sig lidt længere nede end top 10.

Mellem cigaretter og vin sniger mælkeprodukter sig ind på listens andenplads med et salg på 6,3 mia. kr.

Læs også: Rema 1000: Vi sælger mest frugt og grønt

Opdateret 10. nov 2020