Somersby i nyt samarbejde for at gøre danskerne gladere

Leverandører 1. aug 2019 -
This describes the image
Foto: Carlsberg

"Kom med, jeg giver en omgang," synger Wafande i sit nyeste nummer "Opsang" akkompagneret af musikerens velkendte reggaerytmer.

Der bliver spillet på alle tangenter i Somersbys nye samarbejde med musikeren. Ifølge en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Somersby i forbindelse med lanceringen af sangen, er det kun en femtedel af de adspurgte, der mener, Danmark går en lysere fremtid i møde. Samtidig bekymrer de sig over mediernes negative historier om klimaet og migration.

Og det er grundlæggende årsagen til, at Carlsberg-brandet har indledt parløbet med Wafande.

- Optimisme er en vigtig del af Somersbys brand-dna. Derfor har vi indsamlet data på udviklingen af optimisme, åbenhed og inklusion for bedre at kunne minde danskerne om, at hvis vi tager ansvar for fremtiden, ser den faktisk meget lysere ud i dag. Somersby vil gerne bidrage til, at Danmark generobrer titlen som verdens lykkeligste land. Det synes vi er vigtigt, siger Somersbys brand manager, Michelle Lægdsgaard Larsen, i en pressemeddelelse.

- Wafandes brand og kunstneriske arbejde matcher Somersbys mål rigtig godt, og det nye samarbejde understøtter vores budskab om at lade optimismen og positiviteten sejre ved at tage ansvar for fremtiden. Sammen med Wafande håber vi på at løfte antallet af danskere, der ser glasset som værende halvt fyldt fremfor halvt tomt, fortsætter hun.

Du kan se musikvideoen til den fælles sang fra Somersby og Wafande nedenunder.

[embed]https://www.youtube.com/watch?v=267lB06cBRk[/embed]

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?