Når dagligvareleverandører må vente 90 eller 120 dage på at få betaling for deres varer, strider det i udgangspunktet med den rentelov, som trådte i kraft for godt tre år siden.

Adm. direktør i brancheorganisationen Dagligvareleverandørerne, Niels Jensen, lægger ikke skjul på sin undren over de lange kredittider, som store dagligvarevirksomheder herhjemme praktiserer over for deres leverandører.

Spørger man Coop eller Dansk Supermarked selv, er betalingsfrister noget, man aftaler med den enkelte leverandør i hvert tilfælde. Men det er langt fra usædvanligt, at betalingen først falder så sent som 120 dage efter, at varerne er leveret.

Niels Jensen afviser at kommentere på de specifikke længder med henvisning til, at ”man ikke skal forsøge at fastsætte markedsstandard igennem dagspressen”. Men han nægter dog at tro, at 120 dage er blevet standard.

Dagligvareleverandørernes direktør har ikke et overblik over, hvor udbredt et fænomen så lange kredittider er, men fra sine medlemmer hører han, at kravene om længere kredit vokser.

- Leverandørerne har over de seneste år oplevet et stigende pres for længere kredittider fra detailhandlen. Ofte er kredittiderne i branchen så lange, at en leverandør, der sælger afgiftsbelagte varer, skal afregne skatter og afgifter til staten, inden den pågældende leverandør har modtaget indbetalingen fra sin detailkunde - selv om kunden allerede har solgt varen videre til forbrugeren, siger han.

Handelen høster fordele

I årene efter finanskrisen sidst i 00’erne begyndte flere store virksomheder at udskyde afregningen til deres leverandører for at forbedre likviditeten - også i et omfang, hvor EU følte sig nødsaget til at gribe ind med et direktiv i 2011.

Det er siden blev omsat til dansk lov i 2013, renteloven, som har en hovedregel om en betalingsfrist på 30 dage. Efter aftale kan den dog blive længere - men der skal en særlig begrundelse til, hvis den skal op over 60 dage.

Dagligvareleverandørernes direktør har imidlertid svært ved at se, hvordan handelen kan argumentere for længere frister, med den effektivisering som vareforsyningen har gennemgået i de seneste år.

- Der er generelt en uligevægtig forhandlingssituation, fordi leverandørernes forretning er afhængig af, at de kan få deres varer på hylderne i de få store detailkoncerner i Danmark. Det betyder, at det primært er detailhandlen, der har haft fordel af effektivisering af vare-flowet, siger Niels Jensen, der har en klar oplevelse af, at samhandlen med leverandørerne oftest gavner handlens pengestrømme.

- Derfor er det svært at se, at der skulle være særlige forhold på dagligvareområdet, som kan begrunde en længere betalingsfrister, end renteloven anviser. Tværtimod er der en række cases, hvor fristen bør være kortere end 30 dage, mener han.

I praksis har både Coop Danmark og Dansk Supermarked etableret muligheder for, at en tredje part overtager fakturaerne, så leverandørerne alligevel kan få deres penge tidligere - via den såkaldte supply chain finance.