Schulstad vil hæve øko-salget med nye varianter

Leverandører 20. jan 2020 -
This describes the image
Foto: Schulstad
Skrevet af: Søren Tougaard

Andelen af det økologiske salg på brødmarkedet halter langt efter mange andre fødevarer som f.eks. mælk, æg og grønt.

Ifølge Schulstad spiser en dansker i snit 1 kilo brød om ugen, men kun ca. 5 pct. af rugbrødet og 4 pct. af hvedebrødet, der bliver solgt i de danske dagligvarebutikker, er økologisk. Og det vil Schulstad nu gøre mere ved.

Derfor lancerer brødkoncernen fra uge fire økologiske fuldkornsboller og Multikerneboller i flere dagligvarekæder herhjemme.

Schulstad har som de første i Danmark fået udlagt en mark med økologisk hvid hvede på Als.

En af udfordringerne ved økologisk fuldkornsmel har været, at bollerne blev tørre.

Med en ny patentanmeldt bagemetode har Schulstad efter tre års arbejde og utallige forsøg knækket koden, så de økologiske boller nu har samme smag og friskhed som traditionelle boller.

- Økologi buldrer frem i fødevarebranchen, men på brødsiden har det været svært at følge med, da vi ikke vil gå på kompromis med kvaliteten, siger Tina Lindeløv, innovationschef hos Schulstad.

Ifølge topchef Allan Christiansen satser Schulstad på at sælge ca. en mio. pakker økologiske boller i år, siger han til Børsen.

 

 

 

 

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?