Salget af cigareterstatninger stiger støt

Leverandører 27. maj 2019 -
This describes the image

Salget af cigaretter faldt markant i 2018, men det betyder ikke, at alle rygere har kvittet både nikotin og tobak.

Nogle af eks-rygerne erstatter nemlig bare smøgerne med nikotintyggegummi eller andre tobaks- og nikotinprodukter.

Salget af nikotintyggegummi stiger støt, og det gælder både på apoteket og i kiosker og supermarkeder, viser en helt ny opgørelse fra Danmarks Apotekerforening.

Apotekerne står for en tredjedel af rygeafvænningsprodukter som nikotintyggegummi, og her er salget steget fra 7,2 mio. enheder i 2016 til 8,4 mio. enheder i 2018.

I kiosker og supermarkeder, der står for resten af salget, er der, baseret på engrossalget, sket en stigning fra 14,3 mio. enheder i 2016 til 15,5 mio. enheder i 2018.

Og det er ikke kun nikotintyggegummi, der sælges mere af.

Også salget af tyggetobak og e-cigaretter stiger ifølge Tobaksproducenterne, der dog ikke vil sætte nøjagtige tal på udviklingen.

- Vi ser en tendens i markedet, der handler om, at forbrugerne ønsker at nyde tobak på en anden måde end ved at ryge. I nabolande som Sverige og Norge er snus i høj kurs, og vi ser også en øget efterspørgsel på tyggetobak, e-cigaretter og lignende produkter, siger direktør i Tobaksproducenterne, Tine Marie Andersen.

 

 

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?