"Hvad har I, der er i sæson?”

Stil spørgsmålet, næste gang du går i supermarkedet. Svaret vil nok være tyndt – og i bedste fald vil du blive forvist til frugt og grønt, hvor der måske står et par kasser med nye danske jordbær og kartofler.

Engang var det sæsonen, der bestemte vores kost. Der var en grund til, at vi spiste æbler om efteråret, kål og rodfrugter om vinteren, gris til jul, rogn i det tidlige og kylling i det sene forår.

Meget har ændret dette.

For eksempel nye måder at dyrke og opdrætte på, hvor kyllinger allerede er slagteklare efter 36 dage. Og nye måder at konservere på, så torskerogn oftere kommer fra dåse end friskfanget. Men også den store tilgængelighed af fødevarer dyrket og produceret i Syd-europa og længere væk på kloden.

Det afspejler sig i danskernes køkken. Her fylder sæson ikke meget. Det viser Mad-kulturens undersøgelse af danskernes syn på og forståelse af mad og måltider, det såkaldte Madindeks.

Og i 2016 spurgte vi en del ind til netop sæson.

Her svarede hele 66 pct., at den ret, de spiste til aftensmad dagen før, kan serveres året rundt. Kun 18 pct. mente, at råvarerne i deres aftensmad i høj grad afspejlede sæsonen.

Den danske madkultur er altså, ifølge danskerne selv, i høj grad sæsonløs. Vi ved, at dan-ske familier groft sagt har ti middagsretter, de laver i køkkenet igen og igen.

Men vi ved også, at danskerne efterlyser mere inspiration og variation i deres madlavning.

Så er vi tilbage i supermarkedet, som stadig er danskernes foretrukne indkøbssted. I dag er udbuddet i supermarkederne stort set sæsonløst. De første spanske drivhusjordbær kommer næsten et halvt år før de danske – og skulle du stå og mangle asparges til nytår, så skal du ikke lede længe. Intens avl har elimineret al snak om sæsoner i kødmontren, osteudvalget er det samme, og de friske fisk er de samme året rundt: laks samt rødspætter og torsk, der ellers har tydelige sæsoner. Fortsæt selv listen.

Supermarkederne har de sidste årtier forsøgt at fange vores interesse ved at have så stort sortimentet som muligt. Men når alt er tilgængeligt på alle tider, udebliver forventningens glæde.

Der er mange gode argumenter for, at supermarkederne bør arbejde med sæsoner og gøre det til en god forretning. Dels vil det i de fleste tilfælde minimere klimabelastningen i køk-kenet. Dels er det oftest sundere. Og vigtigst; det kan sikre, at danskerne får mere varia-tion på tallerkenen, som i sidste ende er med til at understøtte vores fælles madkultur.

Potentialet er der for dem, der tør.

Måske er det for ekstremt at forestille sig en minimalistisk grøntafdeling med 15 forskellige varer af de absolut bedste fra sæsonen. Eller en fiskemontre, hvor fiskenes navne skifter hver måned. Men mindre kan sagtens gøre det. Men det vil kræve mod fra indkøbere og ledelse og kompetenceløft for supermarkedets medarbejdere at gå i den retning.

Er der nogen, der tør sætte sæsonens dagsorden?