Rynkeby Foods hyrer tidligere salgsdirektør som ny topchef
-
Mark Hemmingsen bliver fra årsskiftet ny adm. direktør i Rynkeby Foods efter Ivan Thyregod, der bestred jobbet i mindre end et år
1. oktober sidste år bød Rynkeby Foods sin nye adm. direktør Ivan Thyregod velkommen. Det match holdt dog mindre end et år, da Ivan Thyregod forlod juice- og saftproducenten i august i år.
Nu har Rynkeby Foods så fundet ny topchef, erfarer Fødevarewatch, og det bliver en gammel kending af virksomheden.
Fra 1. januar overtager Mark Hemmingsen ansvaret i den fynske virksomhed, der ejes af tyske Eckes-Granini Group.
Mark Hemmingsen var fra 2010 til 2016 først salgsdirektør og fik siden også ansvaret for marketing i Rynkeby Foods.
Rynkeby Foods havde i 2020 en nedgang i omsætningen på 74 mio. kr. til 849 mio. kr. i et år, der var udfordret af coronanedlukninger i foodservice. Derfor måtte producenten også se sit resultat før skat barberet med 11,1 mio. kr.
I alt kom virksomheden ud med et resultatet på 1,1 mio. kr. efter skat.