Royal Unibrews omsætning falder med 6 pct. i første halvår

Leverandører 19. aug 2020 -
This describes the image
Foto: Royal Unibrew
Skrevet af: Søren Tougaard

April og maj var direkte forfærdelige for Danmarks næststørste bryggerikoncern Royal Unibrew, der her måtte notere en tilbage i omsætningen på henholdsvis 23 og 16 pct. målt op i mod de samme måneder i 2019.

Derimod kom Royal Unibrew flot tilbage i juni, hvor omsætningen steg med 7 pct. i forhold til juni sidste år.

Den stærke afslutning på andet kvartal ændrer dog ikke på, at bryggerigruppen i første halvår har måttet notere et fald i omsætningen på 6 pct. til ca. 3,6 mia. kr. som en konsekvens af coronakrisen, hvor on-trade salget på mange markeder har stået stille. Derimod beretter Royal Unibrew om stor fremgang i butikssalget.

I alt faldt Royal Unibrews salg målt i volumen fra 5,46 mio. hektoliter i første halvår i 2018 til 5,27 mio. hektoliter i samme periode i år.

Venter bedre ebit-resultat

Netop et stærkt fokus på drift og omkostninger samt en agil organisation, der har reageret hurtigt på udfordringerne under Covid-19, angiver Royal Unibrew selv som de væsentligste årsager til, at bryggerigruppen er kommet bedst muligt gennem coronakrisens første måneder.

I faldt ebit-resultatet med 47 mio. kr. til 663 mio. kr. i første halvår, mens indtjeningen faldt med næsten 7 pct. i samme periode og landede lige over en halv mia. kr.

Og Royal Unibrew tror på et bedre år end først antaget. Således har bryggerikoncernen opjusteret sine forventninger til hele 2020 fra et ebit-resultat på 1,250-1,375 mia. kr. til et ebit i niveauet 1,425-1,525 mia. kr.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?