Royal Unibrews omsætning dykkede 9 pct. i marts

Leverandører 29. apr 2020 -
This describes the image
Foto: Royal Unibrew
Skrevet af: Søren Tougaard

Nedlukningen af restauranter, cafeer, barer og værtshuse har ramt salget hos bryggerierne hårdt. Det gælder også hos Danmarks næststørste bryggeri, Royal Unibrew, der måtte notere en tilbagegang i marts måneds omsætning på hele 9 pct.

At det alligevel lykkedes Royal Unibrew at bevare en omsætning på 1,5 mia. kr. i 1. kvartal som er på linje med sidste år, skyldtes et stærkt salg i årets to første måneder, hvor salget steg henholdsvis 5 og 6 pct.

Royal Unibrews driftsresultat landede på 200 mio. kr. mod 211 mio. kr. i 1. kvartal sidste år, mens resultatet for perioden blev 145 mio. kr. - 8 mio. kr. mindre end sidste år.

Ledelsen i Royal Unibrew venter ikke bedring i salget den kommende periode.

- Vi forventer, at 2. kvartal bliver påvirket i endnu højere grad end 1. kvartal, da vores salg blev reduceret frem mod slutningen af kvartalet. Mange on-trade steder har ikke lov til at åbne, og vi forventer, at det mindst vil fortsætte gennem 2. kvartal, oplyser ledelsen i en selskabsmeddelelse.

 

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?