Royal Unibrew styrker indtjeningen
Royal Unibrew har gennem 2017 styrket sin indtjening. Det er bl.a. på de vesteuropæiske markeder, at bryggerikoncernen opnår bedre resultater.
Det sker på baggrund af en svagt faldende omsætning, fremgår det af det nye regnskab for de første tre kvartaler af 2017. Omsætningen faldt marginalt til 4,9 mia. kr.
Resultatet opgjort som EBITDA blev til gengæld øget med to pct. til 1,1 mia. kr. Det samlede resultat blev 668 mio. kr., hvilket er fire pct. højere end samme periode sidste år.
Ifølge regnskabet har Royal Unibrew styrket sin position på det danske og det tyske marked, og distributionen af snacks fra samarbejdspartneren PepsiCo har i Danmark udviklet sig planmæssigt.
- Vi har præsteret bedre i årets tre første kvartaler end i 2016, siger koncernchef Hans Savonije.
I oktober købte bryggerikoncernen Terme de Crodo og selskabets kendte læskedrikke fra Gruppo Campari, og det skal styrke Royal Unibrews i forvejen stærke position i Italien.