Rapport: Fødevareindustri præges af bevidste forbrugere

Leverandører 5. sep 2018 -
This describes the image
Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand

Fødevareproducenter forventer, at deres kunder bliver mere bevidste om deres valg af fødevarer, viser en ny undersøgelse, som Jysk Analyse har foretaget for Teknologisk Institut

Tre ud af fire fødevarevirksomheder forventer, at bæredygtighed, økologi og klimavenlighed kommer til at påvirke salget af deres produkter indenfor de næste fire-fem år. Det gælder ikke mindst de virksomheder, der eksporterer.

Syv ud af ti af eksportvirksomhederne mener også, at holdbarhed i høj grad får betydning for salget.

Undersøgelsen, hvor 170 ledere i fødevarevirksomheder er blevet spurgt, viser også, at fødevarevirksomhedernes primære kilde til forbrugerens foretrukne smage, er forbrugerne selv.

59 pct. spørger kunderne for at få viden om, hvilke smage forbrugerne foretrækker

16 pct. foretager interne undersøgelser for at opnå viden om forbrugernes smag

- Virksomhederne mangler hårde data om smagen, når de skal udvikle nye produkter eller skal sikre sig, at kvaliteten holder sig på et konstant niveau. Smagen er det vigtigste parameter; hvis ikke det smager godt, køber forbrugerne noget andet og får måske ligefrem et dårligt indtryk af producenten. Derfor er det vigtigt at producenterne forholder sig analytisk og investerer i professionelle forbrugerundersøgelser med et solidt datagrundlag, når de udvikler nye produkter. Produktudvikling er dyrt, og det er vigtigt at ramme plet i første forsøg, siger Lars Leopold Hinrichsen, direktør i Teknologisk Institut.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?