Produktudvikling er nøglen til vækst

Leverandører 21. jun 2017 -
This describes the image
Arkivfoto: John Ehbrecht
Skrevet af: Henrik Denman

Leverandørerne taler om det, og handlen taler om det - nemlig innovation. Kravet fra kæderne er produktudvikling og nye produkter på hylderne til at skabe øget omsætning og skille sig ud fra konkurrenterne.

En opgørelse over de regnskaber fra leverandørerne, som er offentliggjort i årets første fem måneder, viser, at de leverandører, der satser på innovation og på at sende nye produkter på markedet, i mange tilfælde også har held til at skabe vækst.

Dansk Handelsblad har foretaget en opgørelse blandt 52 leverandørers regnskaber, og den viser, at 30 leverandører i 2016 havde en salgsfremgang på mere end 1 pct. Heraf opnåede de 17 virksomheder en vækst på over 4 pct.

Det vil sige, at 22 leverandører nåede en omsætning, der enten stort set var uforandret eller gik tilbage.

Samlet set var der en tilbagegang i omsætningen på 2 pct. for de 52 leverandører.

Vækstfirmaer

Men der er mange plusser hos en række af leverandørerne. Alle leverandører noterer i deres årsregnskaber, at konkurrencen er hård og prispresset stort. Men det er et fælles vilkår, og det er i dag et grundvilkår på et veludbygget, moderne dagligvaremarked.

Det interessante er derfor, hvordan en gruppe leverandører alligevel formår at skabe vækst. Et centralt element er produktudvikling.

Blandt mejerierne stikker Thise Mejeri ud med en stigning i omsætningen i 2016 i forhold til året før på 6,2 pct. Virksomheden satser på økologiske mejeriprodukter og en høj grad af produktudvikling, og Thise er en af de leverandører, der har positive forventninger til 2017 bl.a. ved at tilføre produkterne en øget værdi på markedet.

Stryhns med en vækst på 3,2 pct. er en anden virksomhed, der konstant har øje for at ud-vikle nye produkter til de danske frokostborde og madpakker. Virksomheden opererer på et marked, der er præget af få udbydere og samlet oplever en tilbagegang, og ledelsen læg-ger ikke skjul på, at det er et stærkt konkurrencepræget marked med fokus på pris.

Alligevel evner Stryhns at skabe vækst år efter år.

Ny stor spiller Løgismose Meyers er efter fusionen i 2014 blevet en stor spiller på det dan-ske fødevaremarked med en omsætning på 1 mia. kr., og en god del af væksten hentes hjem fra det nære samarbejde, som Meyers har med Coop og Løgismose har med Netto.

Virksomheden forventer da også at kunne fortsætte den positive udvikling af fødevarer til detailhandlen med varemærkerne Løgismose og Meyers.

Blandt bryggerierne har Thisted Bryghus fået gevinst af tidligt at få øje på markedet for specialøl. Bryggeriet var således blandt de første, der lancerede økologisk øl, og selv om salget af det konventionelle øl forventes at fortsætte uændret i 2017, vil markedet for specialøl vokse, og det får bryggeriet i Thisted glæde af. I 2016 opnåede bryggeriet en vækst på 10,3 pct.

Opdateret 10. nov 2020