De danske fødevareproducenter har lagt et stort arbejde i at leve op til de oplysningsregler om fødevarer, som EU kræver.

Det er nu to år siden, at de første dele af EU Regulativ 1169 trådte i kraft, men EU-kravene giver fortsat anledning til hovedbrud hos producenterne. Siden de første dele af EU Regulativet trådte i kraft, har man i GS1 Denmark konstateret, at virksomhederne gerne vil leve op til oplysningsreglerne, men at mange er i tvivl om tolkningen.

– I sidste ende handler det om forbrugernes ønsker til viden om de fødevarer, de køber – altså om at gøre forbrugerne klogere. Det er intentionen med kravene i EU Regulativ 1169, siger Kenneth Valentin Jørgensen, konsulent i GS1 Denmark.

Oprindelsesland

En del af udfordringen ved regulativet er, at der i nogle tilfælde ikke er ét facit, men derimod fortolkningsmuligheder. Det kan f.eks. være vurderingen af, hvad oprindelseslandet er.

– Det er jo et krav at angive oprindelsesland, men her er formuleringen i lovgivningen, at det er det sidste land for ”væsentlig forarbejdning”, og det er jo et vurderingsspørgsmål. Er kokosmelet fra f.eks. Thailand, hvor kokosnødden voksede? Eller fra Hamborg, hvor den blev revet? Det handler vel om at give den oplysning, der giver forbrugeren mest værdi, og det er for de fleste det sted, som råvaren kommer fra, siger Kenneth Valentin Jørgensen.

For at rådgive medlemmerne i GS1 Denmark bedst muligt, har alle konsulenter i GS1 Trade Sync været på kurser hos Teknologisk Institut og er blevet undervist i, hvordan de mest centrale paragraffer i EU regulativet skal tolkes.