Pantsnyd er blevet reduceret
De senere års snyd med pant er blevet reduceret kraftigt siden 2014. Det skyldes især, at Dansk retursystem har fået mulighed for at kræve sikkerhed for betaling af pant.
Svindlen, der har fundet sted i flere år, har ikke blot betydet tab for Dansk Retursystem, men har også givet gener og irriterende oplevelser for butikker og kunder, når kunderne pludselig ikke har kunnet få den pant retur, som de faktisk har betalt.
En ny pantbekendtgørelse, som trådte i kraft sidste år, giver Dansk Retursystem mulighed for at kræve, at en ny leverandør af f.eks. kildevand skal stille sikkerhed i form af en bankgaranti på op til 500.000 kr., når drikkevarerne sælges i plastflasker eller dåser.
Tilfreds
Dansk Retursystem er meget tilfreds med det nye middel til at reducere snyd med pant. Sager med manglende indbetalinger for pant har i de senere år påført Dansk Retursystem tab.
– Vi har fået dæmmet op for snyd med pantmærker. Det er godt for forbrugerne, for det er en svær situation for forbrugeren, når han har handlet i god tro, og butikkerne har jo også handlet i god tro, og det har vi set en voldsom opbremsning af. Det fungerer meget tilfredsstillingen nu, siger adm. direktør Lars Krejberg Petersen, Dask Retursystem.
Af Henrik Denman
hede@dhblad.dk
Sager med manglende indbetalinger for pant har i de senere år påført Dansk Retursystem tab.
Foto: Henrik Denman