Orkla Foods Danmark får erfaren topchef

Leverandører 8. jan 2018 -
This describes the image
Foto: Carlsberg

Den nye topchef i Orkla Foods Danmark, 52-årige Carsten Hänel, har blandt andet været topchef i Carlsberg Danmark i fem år. Senest var han CEO for Go Dreams i godt et år.

Han overtager posten efter Tino Bendix, der tiltræder som CEO i Kruuse.

- Jeg er meget glad for, at Carsten har takket ja til stillingen som CEO i Orkla Foods Danmark. Han har et indgående kendskab til virksomheden såvel som til Orkla koncernen og fødevareindustrien. Han har en solid professionel baggrund og stærke kompetencer inden for mærkevarer, siger Atle Vidar Nagel Johansen, EVP og CEO i Orkla Foods.

Carsten Hänel har tidligere været ansat i Orkla-koncernen, idet han var ansat i KiMs fra 1999-2011, først som Salgsdirektør og fra 2004 som CEO. Endvidere har Carsten tidligere været medlem af bestyrelsen i Beauvais foods, som i dag er Orkla Foods Danmark.

Carsten Hänel tiltræder den 1. februar 2018. Atle Vidar Nagel Johansen vil være konstitueret CEO i januar 2018. Carsten Hänel vil referere til Atle Vidar Nagel Johansen, EVP og CEO i Orkla Foods samt indgå i divisionens ledergruppe.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?