Forbrugerne er vilde med det. Politikerne er vilde med det. Medierne er vilde med det. Hvorfor så ikke tjene penge på kampen mod madspild? Dagligvarehandlen er heldigvis blandt de brancher, som klarer sig godt gennem coronakrisen.

Selvom flere medier var begyndt at omtale Covid-19 i datid, og flere danskerne er blevet lidt trætte af at høre om coronakrisen, er epidemien her stadig. Derudover forventer den internationale valutafond, IMF, at den globale økonomi vil gå i recession i år.

Et sted, hvor man kan skabe større indtjening, er kampen mod madspild. De seneste tendenser viser, at forbrugere tager godt imod diverse initiativer mod madspild. Men disse initiativer kan også implementeres og forankres i detailhandlen, så handlen selv igangsætter lignende initiativer i egne butikker.

Wefood-metoden

Folkekirkens Nødhjælps Wefood-butikker vækster, og der er kommet flere butikker til. Wefood har øget omsætningen med 40 pct. under coronakrisen, hvor Wefood-butikkerne alene i marts solgte mellem 28 og 30 tons overskudsvarer.

Wefood er et rigtigt sympatisk projekt, men der er intet, der står i vejen for, at detailhandlen selv kan skabe sit eget ”Wefood” i egne butikker, altså skabe flere områder i butikkerne, hvor datovarer bliver solgt til nedsatte priser.

Den seneste madspildsanalyse fra Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad viser nemlig, at halvdelen af danskerne mener, at flere datovarer til nedsatte priser har hjulpet dem til at mindske deres personlige madspild.

Too Good To Go-metoden

Det er imponerende, at den danske virksomhed og app, Too Good To Go, indtager foodservicebranchen og detailbranchen med så hastige skridt. Too Good To Go har senest øget samarbejdet med Lidl, 7-Eleven og samtlige Netto-butikker.

Det omfatter salg af de såkaldte ”lykkeposer”. Dog kunne Dansk Handelsblad i juni måned berette, at virksomheden Too Good To Go kommer ud af 2019 med et driftsunderskud på 51 mio. kr. og et negativt resultat på næsten 49 mio. kr. Siden 2017 har Too Good To Go haft et samlet underskud på 99 mio. kr. og et samlet driftsresultat på minus 103 mio. kr.

Men denne udvikling bremser ikke danskernes vilje til at stoppe madspild - og her kan detailkæderne og købmænd blive inspireret til selv at lave og sælge egne ”lykkeposer” til kunderne, hvis man af og til får overskud af varer, som man kan sælge til gode priser.

Grimme grøntsager-metoden

De grimme grøntsager er blevet et hit - og den danske måltidskasse-start up-virksomhed Grim stormer frem på de sociale medier. Også i foreningen Stop Spild Af Mad er der stor udvikling: Over 370 tons ”grimme” grøntsager fra Alfred Pedersen & Søn er blevet reddet hen over de sidste to år og solgt i Rema 1000 og Salling Group.

Desuden viser en undersøgelse fra Epinion for Stop Spild Af Mad, at over halvdelen af danskerne (55 pct.) ville foretrække at købe et fødevareprodukt med et mærke, der viser, at produktet bidrager til mindre madspild.

Her kan kæderne overveje at begynde at tage imod alle de ”skæve og grimme” grøntsager fra danske gartnerier og få dem solgt - for der er åbenbart en stigende efterspørgsel efter dem. Også flere ”madspildsprodukter” som tomatsupper og ketchup fremstillet af grimme grøntsager kunne være ganske populært.

Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad fejrer for tiden sin 12 års fødselsdag. Der er sket ufatteligt meget de sidste 12 år. I dag er kampen mod madspild blevet et konkurrenceparameter for dagligvarehandlen og fødevareindustrien. Set i lyset af den stigende efterspørgsel fra forbrugerne og med en ulmende finanskrise ude i horisonten kan kampen mod madspild derfor blive noget, som handlen faktisk kan tjene lidt ekstra penge på - og samtidigt bidrage til endnu større ansvarlighed.

Glade kunder, at redde maden fra at havne i containeren, at tjene lidt ekstra penge samt yde et større bidrag til at reducere klimaaftryk - det er ikke så ringe endda.